AMF ’19: Fredag – Irernes almagt over de fejlslagne vikinger
Overdevilutionistens 40-års fødselsdag blev hyldet på en dag, der udover Grusom og Dopelord føltes som ét langt mislykket vikingetogt – indtil Primordial som vanligt anviste den rette vej.
Selv som selverklæret koncertjunkie må man engang imellem sætte en streg i sandet, når supportbands bevæger sig for langt ud i afgrunden. I situationer som disse må jeg kippe med hatten for min kollega Svend, der live-rapporterede over chatten fra Studenterhuset, hvor Zaum indviede dagen med messen, kirkeorgel på backtrack og en orientalsk danser med papsabler. En oplevelse, jeg gladeligt nægtede mig selv, mens den stod på pølsemix i niecens lejlighed i nabolaget, og notifikationerne tikkede ind i en lind strøm.
Turen gik til gengæld lystigt derudaf mod Grusom, der altid er garant for en fest. ”For første gang i Aalborg skal vi ikke direkte hjem efter koncerten, vi skal være PIS’FULDE!” lød det fra forsanger Nicolaj Jul, og det lod sig mærke, ikke mindst senere på dagen. Syv mand stærk holdt de den sikre kurs med tredobbelt guitarattack og noget af den bedste okkulte psychrock, vi finder på de danske breddegrader, ikke mindst eksemplificeret ved det fremragende afrundingsnummer ’Evil’.
Mere om den koncert her.
Derefter var der lagt planer for vores egen udgiver og fotograf, der var rejst den lange vej alene for Primordial sidst på aftenen. Først var der dog surpriseparty på overetagen, med en 40 lys stærk kagemand inklusiv fuckfinger, der afkrævede fortæring til tonerne af King Satan, mens fødselaren forgæves kæmpede for at undvige enhver fysisk kontakt. Bobler hjalp kagen på vej, og vi antager, at Dawn of Disease ikke led nogen last af vores fravær.
Til gengæld stod vi klar en time senere, da Dopelord leverede en påfaldende kort opvisning i stoner-doomens kunst, ikke mindst til Katla-drengenes udelte fornøjelse. Månegarm indledte vikinge-segmentet til vores udelte misfornøjelse, og med Einherjer efterfølgende, der leverede mere fra samme hylde, valgte vi at bruge tiden bedre på en ribbenstegssandwich med rødkål.
I mellemtiden havde en håbefuld fulderik naturligvis fået den kække idé at se sin by fra julekarussellens top, ikke helt i sikkerhedsvagtens ånd, men en beskeden viftet finger blev det til, hvorefter trappen op i karussellen blev behændigt låst.
Grand Magus rundede vikinge-kavalkaden af uden på nogen måde at overbevise os om, hvad de egentlig laver her, hvor sangtitler som den jammerligt ligegyldige ’Steel versus Steel’ egentlig burde være selvforklarende. Omvendt illustrerede det så også forskellen på middelmådigheden og så Primordial, der selv på rutinen er de fleste bands overlegne. Vi fik endnu en magtpræstation fra irerne, uden det dog nåede højderne fra Viborg Metal Festival tidligere på året.
Aftenen fortsatte ud i Aalborgs natteliv, hvor Rockcaféen blev nærværende københavners debut på Jomfru Ane Gade. Historien melder om en fortid på samme adresse, inden det nu er blevet til lejede lokaler, og det fornemmedes på den mangelfulde indretning. Til gengæld stod man som sild i en tønde uden en chance for at rykke sig ud af flækken, og vi flygtede hastigt videre til Vesterbros Rockbar, hvor en sidste øl gled ned, mens vores guide faldt i søvn på bordet. Så var der vist heller ikke mere at komme efter den fredag.
En dag, hvor det skortede på de store musikalske landevindinger, men Grusom cementerede endnu engang deres status på den danske syrerock-scene, og Primordial-vinylen på sofabordet sikrede, at vi trods alt heller ikke glemmer den koncert lige foreløbig.