Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metal Battle 2010 - København

Populær
Updated
Metal Battle 2010 - København
Metal Battle 2010 - København
Metal Battle 2010 - København
Metal Battle 2010 - København
Metal Battle 2010 - København

Kong Kent nævnte højt bundniveau i sin reportage fra Metal Battle-runden i Aalborg, og det samme var i høj grad og gældende for den anden indledende runde, der blev afholdt i København.

Kunstner
Spillested
Dato
13-02-2010
Koncertarrangør
Fotograf
C.V
Karakter
3

En lørdag aften i klippekælderen, også kendt som The Rock, var det blevet tid til den anden indledende runde af Wacken Open Airs ’Metal Battle’, hvor bands uden pladekontrakt dyster om at stå på scenen til festivallen til sommer og dér kæmpe om at ende som vindere af en masse gear og en pladekontrakt.

Denne aften i København var der et overraskende begrænset fremmøde kort før kl. 21, hvor Mudslide skulle åbne ballet. Med 5 bands i huset, der kæmper om en stor oplevelse virkede det sært, at flere venner og fans ikke kunne tiltrækkes. Men fremmødet blev meget bedre i løbet af aften og udseendet på folk endte også noget mere broget end de velkendte sorte metal-shirts, da The Rock samtidig holdt Fastelavn på Club Tex.


MUDSLIDE: Stor vilje – anonym vokal

Der var her tale om et band, der gik til stålet og formåede at komme udmærket udover scenekanten på de kun 25 minutter som de – ligesom aftenens andre bands – havde fået stillet til rådighed. Desværre nåede vokalen ikke ligeså langt. Den trængte i growlet ikke rigtigt igennem og blev ret anonym. Den rene vokal har af flere anmeldere været noget udskældt, men hvor undertegnede faktisk mener, det kan holde i en god produktion, så faldt den noget til jorden denne aften. Synd, for bandet viste viljen, men samlet var det et stykke fra de andres bands formåen.
(Mudslide: 2)


BILLY BOY IN POISON: Godt show med mindre vægt på originalitet


Efter Mudslide gik det en vægtklasse op. Ikke nødvendigvis så meget musikalsk, men de ekstra kilo på maven af forsangeren samt bassisten har muligvis lige givet den ekstra dybde i vokalen og rytmespillet. Det gjorde, at bandets metalcore trængte meget godt igennem til publikum, der ligesom bandets medlemmer fik godt med sved på panden. I forhold til originalitet og nyskabelse har gruppen stadig en del at lære, men showmæssigt var det godkendt.
(Billy Boy in Poison: 3)


VIRA: Aftenens proffer


Det var som om, der skete noget med showet, da Vira gik på scenen. Lysshowet blev pludselig mere dynamisk med flere skift mellem det lyse og det mørke, men med en god vægt på det stemningsfulde, kolde blå lys. Sammen med et velsammenspillet band, der spiller metal, som mange teknisk kan misunde dem – det ligger vel der, hvor ligaførerne ofte nævnes at være Meshuggah – gjorde lysshowet og bandets rutinerede og drevne tilgang, at det blev et meget professionelt udført show.

Vira er bestemt klar til at gå på markedet med sin musik og behøver nok ikke hjælpen fra en konkurrence som denne, selvom det må og bør være ethvert metalbands våde drøm at betræde en scene på Wacken. Et gæt på, hvorfor det trods et stærkt show ikke blev Vira, som gik videre, kan være at dommerkomiteen ikke kunne øjne spilleglæden i et pletfrit sæt, der måske i sit høj-tekniske univers ikke levnede plads til det impulsive.
(Vira: 4)


BY THE PATIENT: Stærkt guitarspil i et brutalt facit


Det brutale By The Patients dødsmetal udføres med styr på de tekniske finesser, og gutterne formår at krydre den brutale musik, så det ikke blot er et forsøg på at ramme hårdest muligt med en knyttet næve på lytteren. Masser af guitarkrøl gjorde sit for at tilfredsstille selv den mest sultne headbanger ude efter lidt fræsen på gribebrættet.

Sceneshowet var holdt en smule statisk og dermed uden samme aktivitet, som nogle aftenens tidligere bands havde udvist, men der var nu alligevel en fed karisma over forsangeren, Tan, der i momenter mindede lidt om Napalm Deaths maniske frontfigur.
(By The Patient: 3)



FIJI: Den positive overraskelse


Fra Slagelse drønede Fiji direkte ind på et afbud, og havde sat sig for at få det bedste ud af det. Med andre ord, så gav gutterne den gas på en meget medrivende manér, der fik publikum med, og den relativt simple musik fængede, og begejstringen genlød hos folkene på gulvet. Musikalsk benyttede gruppen sig af akkordbaserede riffs, som af og til fik smidt en god melodisk lead indover, mens forsangeren råbte sig selvsikkert og tændt igennem sangene.

Det lød til dels lidt som et nutidigt band – Five Finger Death Punch – men heldigvis forskånet for dette bands kvalmende, ”pæne” passager med ren sang og mangel på guitarenergi. Nej, her var energien intakt, og bandet lyste langt væk af spilleglæde, og fik vist, at de ikke bare følte sig hjemme på scenen – de hørte hjemme på scenen. Det var gejst på den fede måde.
(Fiji: 4)



AFGØRELSEN

En halv times tid efter Fiji havde forladt scenen, havde dommerkomiteen voteret, og de to bands, der gik videre til finalen ugen efter på Voxhall i Århus blev: Fiji og By The Patient. På trods af denne anmelders karaktergivning, så skal det ikke forstås sådan, at det var decideret ufortjent. Nok mere et billede af forskellen i, hvordan der vægtes i en konkurrence som denne.

Det skal blive spændende at følge slaget på lørdag i Århus, hvor Koldborn står for underholdningen udover de 5 dystende bands: 100 Knives Inside, By The Patient, DestroyerBoy, Fiji og Scarred By Beauty, der gik videre i kraft af prisen som årets talent til DMeA.