Verden får aldrig et heavyrockband af Mötley Crües kaliber at se igen. Og godt det samme: Filmatiseringen af historien om dem ender med at vise, hvor ligegyldigt hele eventyret var.
Endnu engang stod Steel Panther klar til at minde os om, at bagdøren stadig kan være den nemmeste vej ind. Bagstive på sidstedagen var det også lige præcis denne slags lumre metalshow, folket havde brug for.
Hvor lavt barren end er sat, var den vanlige kombo af stand-up, bare patter og glam metal en partystarter, der fik os alle til at glemme hverdagsræset for en stund.
Det er dumt og plat og lever højt på seksuelle antydninger og referencer til fordums storhed, når Turbonegro fejrer tyveåret for deres ubestridte mesterværk.
Steel Panther genoplivede 80'ernes glam i et grotesk comedy-rockshow.
The Sweet's turnépremiere blev ikke den fuldfede nostalgi glam-fest, som der ellers var blevet lagt op til - i et udsolgt Amager Bio lørdag aften.
Bandet Libido Overdrive overdriver egen tro på dagsformen ved udgivelse af debut-ep’en af sammen navn. Det giver grundlag for et par gode råd.
Steel Panther er frustrerende gode til at være en parodi på højde med scenens originaler, og - måske overraskende for nogen - de står bag en overordentligt god tredje udgivelse.
Til trods for at Steel Panther ikke har fornyet sig det mindste, så var kvalitetsniveauet stadig så højt, at kvartetten kom sikkert i mål.
Svenske Sister brager energisk igennem på 'Disguised Vultures' med en potent omgang sleazy, glammet og punket hård rock, der er ret godt i sin helhed, men som endda også rummer sange med hitpotentiale.
Lagerloudz føjer intet nyt til glamrocken, men det gør det i virkelig god stil - og respekt for det.
Den ægte Goat kom, så og sejrede lørdag morgen i togvognen på Metal Magic i en grad, så alle disse døde sejrsmetaforer for én gangs skyld er på deres plads.
Ene mand, og alligevel med kyndig back-up, beviste forsanger Hawkins, at The Darkness er et liveband i verdensklasse.
En youtubedarling - humorbandet Steel Panther - gæstede Danmark for første gang. Det kom der en ganske underholdende aften ud af.
St. Prostitute slipper aldeles udmærket fra debuten, der viser gode takter, så længe de skarpeste økser er fremme.
Ovenpå torsdagens pinlige vokale evner fra Alice Cooper var det en fryd at høre den otte år yngre Blackie Lawless uden problemer synge i front for W.A.S.P..
Mötley Crüe var ikke alt for gode i KB Hallen sidste år, men undlod at gentage fadæserne og leverede en acceptabel omgang puddelrock på Wacken.
Tequilaen smager faktisk godt, men den har måske ikke så meget bid, som Vince Neil selv tror om sit soloalbum 'Tattoos & Tequila'.
Taking Dawn gentager udelukkende, hvad andre lavede for 20-30 år siden, men det gør de forfriskende godt.
Uden de store svinkeærinder eller forsøg på fornyelse bygger Star Rats fornemt videre på deres status som et af landets førende hardrockpartybands