Fotografen gik på opdagelse i alle Roadburn Festivals afkroge, og tillod også sig selv at eksperimentere lidt.
Tyngden finder mange udtryk på Roadburn, også i de mere syrede afkroge. Vi har lyttet op på, hvor line-uppet står skarpest, når det kommer til psych og folk.
Roadburn venter lige om hjørnet – og black metallen er som altid bredt repræsenteret i alle sine dissonante, atmosfæriske og gammelskolede afkroge.
Roadburn 2023 vil vi nok altid se tilbage på, som en festival i vadestedet. Den stramme kunstneriske vision manglede kanske, men til gengæld blev der eksperimenteret med genrer og udtryk.
Søndag bød på intelligent eksperimenterende metal med Imperial Triumphant. Afsky spillede et af sine bedste shows, og dagen sluttede med et hemmeligt Duma show, hvor vi fik Duma, sådan som de helst skal lyde.
Hvad gør man med en kombination af en forkølelse, der nægter at give op, og en programmæssigt ret sløv dag på Roadburn Festival? Man drikker bloody Marys, gør man. Og vælger det helt rigtige selskab at gøre det i.
Lørdagen stod ikke just i den hårde metals navn, men leverede tyngden på mange andre planer – med et enkelt nostalgisk indslag som sidevogn.
Det underspillede, flamboyante og kompromisløse stod skarpest på en dag, hvor udvalget var for stærkt til at vi kunne nå det hele – det halve kunne nu også gøre det.
Festivalens sidstedag byder på albumkoncerter med Imperial Triumphant, Big Brave og Wayfarer og danske Afsky får lov til at at lukke festen i Koepelhal.
Der er blide toner, rå black og en del bands, der hverken er fugl eller fisk, men et helt tredje slags dyr, som bestemt fortjener opmærksomhed. Her er din guide til lørdag på Roadburn Festival 2023.
Ashenspire kradser ørerne til, Brutus bløder dem op, Backxwash rapper om Helvede og Bell Witch har nyt i ærmet – en andendag med masser af stærke kort på hånden.
Deafheaven, Bo Ningen, Yrre og John Cxnnor side om side med The Hanged Man og Judasz & Nahimana. Tyngden antager alle former i Tilburg – velkommen til Roadburn!
En dag i de udsvævende eksperimenters navn, hvor Kælan Mikla endte som stærkeste kort i den ydre periferi af Devilutions profil, mens Hangman's Chair og Dödsrit undtagelsesvis mindede os om vores vante profil.
Førstedagen på årets festival var the Roadburn-feeling i en nøddeskal – på tværs af ørkevandringer og sublime højdepunkter en spændende opvisning i tidens musikalske eksperimenter uden genremæssige begrænsninger.
Fredag bød på en verden af tung, og vi fik gået vores 10.000 skridt.
Wolvennest syrede ud med theremin og kranieinstallationer, og Sumac tæppebombede vores øregange. Det var dog Sleeps marathon-levering af 'Holy Mountain' og 'Dopesmoker', der trak det længste strå på en dag uden de helt store højdepunkter.
Triptykon haltede, da ambitionerne skulle forløses. At the Gates hev gæstemusikere og obskure covervalg ud af ærmet. Til gengæld var Anna Von Hauswolffs gravkammerpop og Gösta Berlings Sagas futuristiske prog i en liga for sig.
Mono og Myrkurs Folkesange inciterede følsomt, mens Slægt og Midnight tændte gnisten i vores metalhjerter. Så er Roadburn i gang!
Albumgigs. One-off gendannelser. Bands på scenen sammen. Musik skrevet til lejligheden. Roadburn har som altid en masse unikke oplevelser i ærmet, og vi giver dig her et udpluk af de mest spændende koncerter, vi har i vente.
Fra almægtige Igorr over Ivar Bjørnson og Einar Selviks Hugsjá til All Pigs must Die. 2018 udgaven af Roadburn Festival bød på alt mellem himmel og jord. Således tog det sig ud i fotografens øjne.