Attila havde muligvis været et fedt band, hvis det ikke var for Chris Fronzak. På den anden side er Fronzilla indbegrebet af Attila.
Bring Me the Horizon havde medbragt det helt store show til søndagens koncert i Falconer Salen. Desværre fungerede hverken lyden, Oliver Sykes' vokal eller diverse visuals. I stedet reddede publikum aftenen.
Wovenwars andet udspil er bedre end debuten, men døjer grundlæggende med de samme problemer. ’Honor Is Dead’ er for pæn og poleret til trods for en række gode numre.
Bombastisk lyd, energisk lys- og sceneshow og et fantastisk publikum clashede med Pumpehusets akustik, der ikke viste sig fra sin bedste side.
Noget af det bedste ved Every Time I Die er, at man stort set ved, hvad man får. Bandet er garant for sprudlende og eksplosive sange. Numrene på ‘Low Teens’ er ingen undtagelse.
Der er løbet meget vand under åen, siden tyske Heaven Shall Burn album-debuterede i 2000. Nu er kvintetten tilbage med et ganske potent udspil.
Det ville måske ikke være så slemt, hvis russerne annekterede Jinjer. Om ikke andet ville det sandsynligvis lære disse ukrainere noget om at kende deres besøgstid.
Caliban formåede ikke at leve op til forventningerne og leverede i stedet en halvkedelig koncert, hvor Headbanger's Stage igen var præget af dårlig lyd.
Parkway Drive havde debut på Wacken Open Air, og det var en tordnende succes.
Amerikanske Whitechapel tager med deres 6. studiealbum endnu et skridt væk fra deathcoren.
EDM-scenen anno 2002 har ringet, den vil gerne have sin lyd tilbage.