Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2013: Essence for fuld damp

Populær
Updated
Copenhell 2013: Essence for fuld damp
Copenhell 2013: Essence for fuld damp
Copenhell 2013: Essence for fuld damp
Copenhell 2013: Essence for fuld damp
Copenhell 2013: Essence for fuld damp
Copenhell 2013: Essence for fuld damp
Copenhell 2013: Essence for fuld damp
Copenhell 2013: Essence for fuld damp

Den danske thrashscene har med Essence i spidsen fået et solidt spark frem i spotlyset, og drengene fra Nordjylland udnyttede momentet på Copenhell.

Kunstner
Dato
15-06-2013
Genre
Trackliste
1. Final Eclipse
2. Darkness Returns
3. Blood Culture
4. For The Fallen
5. Shades Of Black
6. Lost In Violence
7. 'New Song'
8. Fractured Dimension
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Det har været ganske spændende at følge Essence igennem årene. Fra at stå og spille foran de lokale rødder i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg til nu at have skrevet både Roskilde Festival og Copenhell på deres cv. Udmærket. Udover et par fornuftige plader som rygdækning har Essence også haft Sort Søndags Anders Bøtter i sit hjørne, der på Pandæmonium erklærede sin kærlighed til drengene da han annoncerede dem som sidste navn på den lille scene denne lørdag aften.

Men trods hjælp fra Bøtter var det stadig Essence selv, der skulle bære showet hjem. Hvilket de gjorde i fin stil. Den nye trommeslager, Nikolaj Kjærgaard, er ved at falde godt til og bassist Rasmus Kalke spillede sin bedste udgave af bassoloen i 'Blood Culture' hidtil. Mark og Lasse på guitarer gjorde det også hæderligt, selvom der vist sneg sig en enkelt svipser ind denne gang. Dog ikke værre end at de kunne smile af det og så ellers bare fræse videre i deres hæsblæsende tempo.

For der er knald på når Essence ryger fra land. Lige fra åbneren 'Final Eclipse' og til 'Fractured Dimension' er der tryk på kedlerne. Kun lige lidt bassolo her og der, samt den tilbagelænede og vellydende 'For The Fallen' gav en smule pusterum. Netop 'For The Fallen' var for mig noget af det bedste, der dog godt kunne have undværet fællessang ind over de gode, melodiske passager. Lasse forstår at gejle publikum op og gør det godt som frontmand. Flankeret af Mark og Rasmus, der begge svinger garnet ubønhørligt, giver det et godt udtryk, som smitter af nede foran.

Publikum var nemlig med på vognen, selvom norske God Seed skulle spille på nogenlunde samme tid. Der var mødt mange frem foran Pandæmonium for at lukke scenen ned med Essence, og det blev tre kvarters fest fra start til slut. Det blev endda til en regulær moshpit på et tidspunkt. Efter at have set dem flere gange var dette en ganske udmærket præstation, der i energi og nerve nogenlunde matcher den fremragende præstation, de leverede som opvarmning for Megadeth i Vega for nylig. Så glæd jer bare til efteråret, hvor de rejser Danmark rundt sammen med Mercenary og fyrer den af igen.