Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 2015: Det forsømte blodbad

Populær
Updated
Copenhell 2015: Det forsømte blodbad
Copenhell 2015: Det forsømte blodbad
Copenhell 2015: Det forsømte blodbad
Copenhell 2015: Det forsømte blodbad
Copenhell 2015: Det forsømte blodbad
Copenhell 2015: Det forsømte blodbad
Copenhell 2015: Det forsømte blodbad
Copenhell 2015: Det forsømte blodbad

Sløvt growleri og dårlig lyd spændte ben for dødsmetallerne i Bloodbath, som aldrig blev hverken rigtig grumme eller synderligt medrivende.

Kunstner
Dato
20-06-2015
Trackliste
1. Let the Stillborn Come to Me
2. Mental Abortion
3. So You Die
4. Breeding Death
5. Anne
6. Cancer of the Soul
7. Weak Aside
8. Soul Evisceration
9. Unite in Pain
10. Like Fire
11. Mock the Cross
12. Eaten
13. Cry My Name
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Bloodbath er noget så makabert som en dødsmetalsupergruppe med både tidligere og nuværende medlemmer fra blandt andre Opeth, Katatonia og nu også Paradise Losts Nick Holmes, som har grebet mikrofonen efter Mikael Åkerfeldts afgang fra bandet. Det skulle også live vise sig at være for store sko at fylde ud for den garvede brite.

Allerede på gruppens seneste album, 'Grand Funeral Morbid', stod det klart, at selvom Nick Holmes nok er en hellighed et andet sted på metalscenen, så mangler han volumen og gennemslagskraft i sin rolle som frontmand for Bloodbath. Et højbelagt musikalsk krigsskib kræver også en tilsvarende altopædende kaptajn, og her savnende man virkelig Åkerfeldts dybe growl fremfor en nærmest snerrende, luft-fattig og krads bjæffen uden snert af timing og dødsbang.

Publikum reddede showet

Hertil var bandet også ramt af en ellers sjældent dårlig lyd på festivalen. Især rytmeguitaren var helt væk under store dele af showet, som altså betød, at det aldrig blev den version af Bloodbath, der var som skabt til at lukke og flå Hades-scenen omkuld.

Bedst blev det, når gruppen rakte ned i krukken med numre fra 'The Fathomless Mastery', der besidder så store ørehængende kvaliteter, at selv dårlig lyd og irriterende vokal ikke kunne holde bæstet nede. Men det blev aldrig rigtig fedt. Opturen endte i stedet med at skyldes det forventeligt store fremmøde til en sidste omgang dødsdans på årets Copenhell, der ikke lod sig kue og på beundringsværdig vis festede koncerten hjem for et amputeret band. Hurra for festival!