ACW '23: Delvist magisk transcendens
Trods en lidt statisk start skinnede magien igennem i Liturgys første koncert på dette års A Colossal Weekend.
OIOION's Birth
Lonely OIOION
The Fall of SIHEYMN
SIHEYMN's Lament
Apparition of the Eternal Church
The Armistice
Liturgy spillede den første af tre koncerter (hvis man tæller den absolutte kunstneriske drivkraft i bandet Haela Ravenna Hunt-Hendrix’ solooptræden med), da de åbnede Lille Vega på den første dag i A Colossal Weekend-festivalen. Kort inden koncertstart var jeg nervøs for fremmødet, da salen var næsten tom og vejret udenfor fremragende, men heldigvis var der en god bunke mennesker, da bandet entrede scenen, og de første dragende fløjtetoner af ‘The Separation of HAQQ from HAEL’ satte ind.
Liturgy skulle spille gruppens næstseneste album ‘Origin of the Alimonies’ i sin fulde udstrækning, hvilket er en fin ide. Som flere af gruppens album er det tænkt som et helstøbt værk snarere end som en samling sange, så tak for det. Man skulle måske lige vænne sig til at se bandet med nodestativer og partiturer, og det kan sikkert irritere visse black metal-gatekeepere, men lod man sig føre med af musikken, blev det lidt statiske sceneudtryk, partiturerne medførte, egentlig ret uvæsentligt.
Nå, men lad os komme tilbage til de fløjter. Da bandet opførte samme album på Roadburn sidste år, havde de følgeskab af en række klassiske musikere, som spillede de dele af albummet, som mere har karakter af moderne kompositionsmusik end af black metal. Denne aften blev de dele afviklet som præindspillet musik. Forståeligt, sikkert, i lyset af de økonomiske realiteter ved at drive en festival med et snævert publikumssigte, men det ville nu have været lækkert, hvis mere af koncerten var live. Det krævede lidt velvilje fra publikums side, men havde man tålmodigheden til lytte til for eksempel de i øvrigt smukke fløjter i introen, så føltes det mindre akavet at se bandet mere eller mindre stå og vente på, at det var deres tur til at spille.
Braget, da SIHEYMN faldt
Måske var det endda en smule i kraft af det, at Liturgys frådende og ekstatisk opadsvævende kaskader af tremoloriffing og de organisk tempoflydende burst beats fra trommeslager Leo Didkovsky, som spillede fremragende, var så tilfredsstillende. Et godt eksempel denne aften var slutningen af ‘The Fall of SIHEYMN’ , et nummer som konstant bygger op mod det afsluttende crescendo. Det efterfølgende ‘SIHEYMN's Lament’ dannede en god kontrast med agilt klaver og et moody trap-beat, også selv om Haela Ravenna Hunt-Hendrix vokal hverken her eller andre steder helt levede op til hendes præstation på plade. Men man må beundre, hvor ubesværet hun kompositorisk fusionerer de mange meget forskellige elementer i sin musik – det fungerede også fint denne torsdag aften, hvor de tunge, de frenetisk fræsende, de elektroniske og de orkestrale dele af gruppens musik alle sammen syntes at udgøre forskellige sider af den samme opløftende skønhed.
Et klart højdepunkt var det 14 minutter lange og ret voldsomme ‘Apparition of the Eternal Church’, som fint illustrerede, hvor velspillet en koncert, gruppen gav denne aften. Den klare lyd med masser af bund i trommer og bas gjorde også, at det var en fornøjelse at opleve finesserne i musikernes performance. En absolut fin start på A Colossal Weekend og Liturgys residency, hvor pointene i lige så høj grad blev tildelt for de fremragende kompositioner som for den performance, vi bevidnede.