Copenhell 25: Flot blanding af genrer
Myrkur sørgede for genremæssig diversitet på Copenhell i år, da hun sammen med koret fra Fredensborg Slotskirke gav en god koncert på Hades.
2. Mothlike
3. Spine
4. Valkyriernes Sang
5. Dybt i Skoven
6. Skøgen Skulle Dø
7. The Serpent
8. Devil in the Detail
9. Leaves of Yggdrasil
10. Jeg Gik Mig Ud En Sommerdag
11. Song to Hall Up High
12. Odin Sang
13. Ulvinde
Myrkur gentog bedriften fra 2022, da hun på Copenhell i år gav en ganske udmærket koncert med stor opbakning fra publikum, der fyldte hele området ved Hades.
For tilbage i 2022 kaldte vi det "...forbandet smukt", og her tre år senere var det i øjeblikke præcist det samme. På præcis den samme scene. Denne gang dog med fokus på 2023-pladen 'Spine' og hjælp fra bl.a. Maja Shining fra Forever Still, der assisterede på vokal, bas og keyboard, mens koret fra Fredensborg Slotskirke også hjalp til på flere numre.
I alt en afdæmpet atmosfære med en blanding af black metal og folk, der fungerede fint i takt med at solen aftog i styrke over Refshaleøen. Amalie Bruun sang og knurrede sig gennem numrene i det finurlige miks mellem piano og shoegaze-black metal. Fokus denne gang var naturligvis på numrene fra den seneste plade, nævnt ovenfor. 'Like Humans', 'Mothlike', titelnummeret, 'Devil in the Detail' og 'Valkyriernes Sang' fik vi derfra, ligesom der selvfølgelig også var plads til 'Leaves of Yggdrasil' fra 'Folkesange' samt 'The Serpent' og den afsluttende 'Ulvinde' fra pladen 'Mareridt' fra 2017.
Myrkur kom således godt rundt i sit bagkatalog, og det interessante var selvfølgelig, hvordan hun ville blande de forskellige genrer, Amalie Bruun har udforsket som Myrkur. Skulle man vurdere på corpse paint alene, så var det nærliggende at tænke på salige Euronymous, der også vendte malingen omkring øjnene op i stedet for ned, som de fleste andre, men her ophørte al lighed med Mayhem også. Myrkur er og var noget helt andet fredag aften på Copenhell.
Hvert nummer havde sin egen fortælling og det er tydeligt, at bandet gik seriøst til værks. Da hun brølede 'Carve my name into the floor' i førnævnte 'Devil in the Detail', mærkede man, hvordan Myrkur gerne ville indgravere deres musik i Refshaleøens beton. Vekselvirkningen mellem folkemusikken og at spille et cover af Bathory gør nok, at rigtig mange netop vil huske denne fredags koncert på Copenhell. For det var flot. Det var gennemført. Og det hele blev bundet sammen da der blev spurgt om der var nogle beskidte hedninge til stede, hvorefter der skulle bedes til Odin under 'Odins Sang'.
Myrkur er og bliver aldrig klassisk metal. Det er sin helt egen størrelse. Tak for det.