Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde '18: Habil godnat-smadder

Populær
Updated
Roskilde '18: Habil godnat-smadder
Roskilde '18: Habil godnat-smadder
Roskilde '18: Habil godnat-smadder
Roskilde '18: Habil godnat-smadder
Roskilde '18: Habil godnat-smadder
Roskilde '18: Habil godnat-smadder
Roskilde '18: Habil godnat-smadder

Der blev moshet godt rundt i krogene, da tre af Københavns mindre punk- og hardcore-navne havde æren af at holde liv i Gloria-scenen torsdag nat. 

Kunstner
Titel
Motorsav + Ond Tro
Dato
05-07-2018
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Forfatter
Karakter
4

På førstedagen af Copenhell havde vi den glæde at se en triple-kavalkade med dansk hardcore klokken halv to. Noget tilsvarende havde Roskilde Festival booket om torsdagen. 


Forskellen her er dog, at Copenhell-konstellationen fungerede som en opstartskoncert, der fik blæst vores kranier i gang efter en hård opvarmningsdag, hvorimod Roskilde Festival havde lagt koncerterne i nattetimerne, hvor de fleste var gået døde efter endnu en lang, varm dag på Dyrskuepladsen, eller måske i stedet havde søgt mod Heilung eller My Bloody Valentine samtidig.



Med andre ord var fremmødet ikke just prangende, da Nyt Liv indledte kavalkaden med 25 minutters hårdtpumpet hardcore, men hvad det skortede på i fremmøde, fik vi så rigeligt kompenseret for i energiudladninger. Som den eneste genganger fra Copenhell-treenigheden var det således blot to uger siden sidste koncert, og der var da også overvejende det samme på programmet. Forsanger Michael Aagesen havde ikke engang fået skiftet Zeke-trøjen ud fra sidst. At de til gengæld kun har sidste års ep 'Livet Brænder' på samvittigheden, satte sine naturlige begrænsninger, når spilletiden er på sølle 12 minutter, og nogle af numrene fik derfor lov til at leve videre med soloer og vedholdende opfordringer til moshing fra den altid energiske Aagesen i front. Det var i det hele taget igen Aagesen, der bar bandet ud over scenen med iltre armbevægelser og hidsige brøl, og titelnummeret afsluttede deres bidrag til festivalen med fællesskrål, så vi glemte alt om, hvad klokken var slået.



Et kvarter senere var det K-punkerne fra Motorsav, der var blevet givet fornøjelsen af at underholde os med catchy punkrock lige efter bogen. Læderjakken og de tætsiddende, hvide T-shirts vidnede om et særligt indgående ønske om at ligne et produkt af 1983, og et stykke henad vejen var det da også dét, vi fik serveret. Tre-fire akkorder og derudad, nogle gange lidt hurtigere eksekveret end andre, som i de hårdtslående 'Asfalten Brænder' og 'Den Gule Død', men altid med den obligatoriske drengerøvsvokal i front. Der blev et par gange brugt unødvendigt lang tid på at stemme guitarer, hvilket virkede noget utjekket med så kort en spilletid. 


Det var en form for afveksling, men mere afveksling af den musikalske slags havde været en fryd; på dette tidspunkt var der simpelthen behov for andre og stærkere boller på suppen end blot stagediving fra bassist Bette Kurt for at holde gejsten oppe, og derfor var det om ikke andet opkvikkende, at afslutningsnummeret var en gammel schlager i form af 'All Murder, All Guts, All Fun' af Glenn Danzigs gamle band Samhain, som tydeligvis vakte genkendelse hos en del af os tilbageværende, der undtagelsesvis komplet overdøvede  vokalen. En fin afslutning på en koncert, hvor motorsaven desværre gik lidt for meget i tomgang.



Det var dog lynhurtigt glemt, da næste K-Town-act i form af Ond Tro stod klar kl. 3 om natten. En større crowd meldte sin ankomst, og det må stå hen i det uvisse, om det var, fordi bandet har fået et større omdømme i visse kredse, eller det ganske enkelt var Slægt-effekten, der trådte i karakter. Her tænkes der naturligvis på Olle Bergholz, som spiller bas i begge sammenhænge, men altså her får aflad for sine musikalske præferencer i en helt anden boldgade. Vi snakker anarkopunk af den gamle skole, hvor navne som UK Subs og The Exploited næppe har levet helt forgæves, og den større crowd afspejlede sig da også hurtigt i en moshpit af dimensioner, sikkerhedspersonalet gerne havde været foruden.

Hårdtslående eller ej, så var Bergholz' og Danni Storms vokal ikke stærke nok til at skære igennem, men med den rå crossover-metalpunk var det nu også rigeligt til at holde adrenalinen kørende på at smadre derudad med luftguitar og moshing. Hvis du tænder på solid anarkopunk med masser af energi og punch, så kunne Ond Tro helt sikkert godt have sat dit pis i kog denne nat på Gloria. Næste gang ville vi dog værdsætte en sendetid før kl. 3...



Nyt Liv: 4

Motorsav: 2

Ond Tro: 3