Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Idol finder tilbage

Populær
Updated
Idol finder tilbage

Den vrængende overlæbe, poppunkeren Billy Idol, har genfundet sit eget udtryk og sine stærke sider efter en lang albumpause.

Kunstner
Titel
Kings and Queens of the Underground
Dato
20-10-2014
Genre
Trackliste
1. Bitter Pill
2. Can’t Break Me Down
3. Save Me Now
4. One Breath Away
5. Postcards From The Past
6. Kings & Queens Of The Underground
7. Eyes Wide Shut
8. Ghosts In My Guitar
9. Nothing To Fear
10. Love And Glory
11. Whiskey And Pills
Forfatter
Karakter
4

Sølle syv album siden 1981 er det blevet til for det engelske musikvideo-ikon, der var blandt de første til at rotere på MTV, dengang hvor ‘M’ stod for noget med "Music". ’Kings and Queens of the Underground’ er endda det første i ni år siden comeback-albummet ’Devils Playground’.

I løbet af sådan et lille tiår har Billy Idol turneret heftigt, men tilsyneladende også brugt tiden på at finde de helt rigtige sange, og først og fremmest finde et ståsted langt fra storhedstiden. Hvor sidste album famlede lidt i blinde og flirtede med hard rock, har Idol ramt plet denne gang, hvor han vedkender sig at være en poprocker forklædt i et hardrock/punk-image. Melodisk set har han langt mere tilfælles med den bløde scene, og derfor er årets udgivelse langt mere velfungerende.

Oven i det er sangene også stærkere og mere vedholdende som ørehængere, hvilket altid har været englænderens styrke. Således rammer førstesinglen ’Can’t Break Me Down’ plet i enhver fans ører, ligesom indledningen ’Bitter Pill’ og ’Save Me Now’ vidner om at de gamle hitører stadig fungerer. Det gør også titelnummeret, som i klassisk ’se-karrieren i bagspejlet-stil’ genopliver storhedstiden med referencer til karrierens største sange, ligesom ’Postcards from the Past’ er en fremragende pendant til højdepunktet ’Rebel Yell’, som den har både drive og udtryk til fælles med.

Her får guitarist Steve Stevens også får alvor lov til at vise, at han er totalt undervurderet som strengekrølningshelt, og netop hans evner er, naturligvis sammen med Billy Idols karisma, det, som hæver selv albummets mindst frembrusende over gennemsnittet. Få kan som Steve Stevens lægge så meget melodi ind i et simpelt riff og samtidigt give det fylde og tilføje både rock-attitude og flænsende hegn såvel som knipsende smørfileri.

Men er tiden så løbet fra Idol? Det er den helt sikkert, hvis han drømmer om at generobre det totale rampelys – toget kørte vist fra ham i starthalvfemserne. Men som sangskriver, entertainer, rock 'n' roller og alt det, som kan sikre en vis form for udødelighed, er ham William Michel Albert Broad stadig yderst relevant.