Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tung fuldtræffer

Populær
Updated

Sahg har brugt de sidste tre år på at finde en ny vej for opfølgeren til 'Sahg III' og lykkes med 'Delusions Of Grandeur' der er progressiv, men ukompliceret og tung metal.

Kunstner
Titel
Delusions Of Grandeur
Dato
28-10-2013
Distributør
Genre
Trackliste
1. Slip Off The Edge Of The Universe
2. Ether
3. Blizzardborne
4. Walls Of Delusion
5. Firechild
6. Then Wakens The Beast
7. Odium Delirium
8. Sleeper's Gate To The Galaxy
Karakter
4

Referencerne stikker dybt på Sahgs fjerde album, der er en doom-inspireret, men mest af alt solid udgivelse, hvor guitarriffene går foran og skærer alt tyndt og leflende fra på et album, der er ganske kompromisløst.

Hjørnestenene er dybde og langtidsholdbare melodier, der ikke kvæler interessen ved en enkelt gennemspilning, men tåler at blive hørt hyppigt. Der er nyt at finde i hvert nummer, som gode detaljer, vedkommende melodier og et massivt lydbillede i sange, der hver især er stærkt komponeret og finder deres naturlige berettigelse på albummet, der er renset for fyldstof og tamme ballader.

Sahg er fra Norge, nærmere betegnet Bergen, der også kan bryste sig af navne som Immortal, Helheim, Gorgoroth, Burzum og Borknagar blandt andre. De har udgivet ’Sahg I’, ’Sahg II’ og ’Sahg III’, og ’Delusions Of Grandeur’ markerer en ny æra for bandet, der blev dannet af Olav Iversen (vokal og guitar) og Thomas Tofthagen (guitar) i 2004, sammen med Thomas Visnes, der nok er bedre kendt under navnet og karakteren King Ov Hell (Gorgoroth, Godseed m. fl.), på bas; han var med helt op til ’Sahg III’, men har nu givet stafetten videre til Tony Vetaas. Bag trommerne sidder Thomas Lønnheim og gør et formidabelt stykke arbejde, der bærer en stor del af æren for albummets styrke.

Ozzy Osbournes arv

’Delusions Of Grandeur’ er et konceptalbum, der fortæller historien om en mand, hvis storhedsvanvid når til et niveau, hvor det opsluger ham fuldstændigt. Han synker dybt ind i illusionen om en verden, som han regerer, for blot til sidst at blive et hjælpeløst hylster og forsvinde ind i mørket. Sahg har lavet en plade, der vil få pulsen op hos dem, der har ventet på et kompositorisk sammenkog af The Who, Pink Floyd, Led Zeppelin, Deep Purple og især Black Sabbath. Der er gentagne ligheder mellem Olav Iversen og Ozzy Osbournes karismatiske vokale skævhed, men man går ikke af den grund forkert i årtierne, for lyden er nyere, henad Zao og Voivod, og Iversen besidder, hvad Ozzy ikke længere har af styrke i sin stemme.

Sahgs fjerde album er på mange måder storladent og levende, trods sit dystre omdrejningspunkt hvis tematik flyder homogent ud i alle kroge af ’Delusions Of Grandeur’, der herfra får de varmeste anbefalinger.