Årsliste 2021 – Kent Kirkegaard Jensen

Det har været et år med få koncerter, men så er der heldigvis blevet udgivet en del musik, der har gjort nordjydens år ganske godt alligevel.

Selvom vi ikke kunne gå til så mange koncerter og festivaler, som vi gerne ville, så blev det alligevel til en del gode oplevelser på de skrå brædder. Både siddende og stående. Det var også et år med masser af plader, der kunne mere, end bare få én til at trække på skuldrene efter et par gennemlytninger. Såvel i hjemlige andedam som internationalt var der udgivelser, der fortjener masser af opmærksomhed. Særligt Of the Wand and the Moon, Rivers of Nihil og Moanhand fortjener at blive nævnt særskilt.

Det var desværre også her i 2021, vi måtte sige farvel til Lars Göran Petrov. En stor stemme i dødsmetallens historie. Han kæmpede en ulige kamp med kræften. Nyheden ramte i august 2020 og allerede 7. marts 2021 gik han så bort. Det blev heldigvis til et utal af koncerter med både Entombed og Firespawn, så der er masser af gode minder med den svenske makedoner at tænke tilbage på, men det er helt okay at have the wolverine blues i ny og næ, når man tænker på, at LG kun nåede at blive 49 år gammel. Derfor hylder jeg legenden med billedet fra 2014, hvor Entombed A.D. gæstede Aalborg Metal Festival, og vi hilste på hinanden backstage efter koncerten.

Årets danske album:
1. Of the Wand and the Moon: ‘Your Love Can't Hold This Wreath of Sorrow’ – af uvisse årsager er denne melankolske og melodiske rockplade bare hele tiden endt med at vende tilbage i afspilleren.
2. Crocell: 'Baptized in Bullets/Funeral Bliss' – de erfarne drenge fra Aarhus fortolker døds- og black metal på en dobbelt-EP, der er tilpas smadret og melodisk.



3. Drüben: 'Ormene Æder Fuglene til Sidst' – herlig, nærmest nihilistisk black metal, der ser sort i den mørkeste genre. Depressivt. Dystopisk. Dejligt.
4. Vola: 'Witness' – dansk heavy metal når der eksperimenteres for fuld gardiner, og musikerne kan bære ambitionerne.
5. Sulphurous: 'The Black Mouth of Sepulchre' – friske kræfter, der gør, hvad de kan for at bringe dansk dødsmetal op på et højere niveau.



Årets internationale album:
1. Rivers of Nihil: 'The Work' – De udsendte i 2018 en udmærket plade i 'Where Owls Know My Name', og de er blot fortsat ud af det atmosfæriske og progressive spor, hvor dødsmetallen i den grad får mange flere facetter på sig.



2. Wode: 'Burn in Many Mirrors' – briterne smed i april en plade på gaden, der forener både black metal, thrash og NWOBHM. Det er ikke helt fjollet.
3. At the Gates: 'The Nightmares of Being' – det første af to bands, der var med til at skabe genren melodisk dødsmetal, er at finde på årslisten, fordi de begge stadig kan og gør det.
4. Carcass: 'Torn Arteries' – et af de bands denne anmelder knuselsker. 'Surgical Steel' var et herligt comeback og med 'Torn Arteries' viser Walker og Steer, at de stadig har den melodiske dødsmetal i sig.



5. Darkthrone: 'Eternal Hails......' – seks prikker, fem numre og fuldt hus da vi anmeldte pladen. Darkthrone har det stadig i sig, og denne gang er numrene lange. Fenriz og Nocturno Culto kan 30 år inde i karrieren stadig overraske positivt.

Årets danske hit:
Of the Wand and the Moon: ‘Nothing For Me Here’ – tilpas melankolsk, poppet og catchy. 



Årets internationale hit:
Moanhand: ‘The Boomerang of Serpents’ – lækker blanding af doom og black metal med et melodisk strejf og en forpint vokal.



Årets genfundne klassiker:
Mercenary: ‘Architect of Lies’ – denne perle fra 2008 bør ikke overses af nogen. Allerede dengang gav vi den plade topkarakter, og selvom den nu er 13 år gammel, så støves den stadig af herhjemme med jævne mellemrum.



Årets koncerter:
1. Vola + Mercenary: Studenterhuset, Aalborg, 06-11-2021 – Nogle af de bedste danske heavy-metal musikere stod på scenen lørdag aften på Aalborg Metal Festival. Vola og Mercenary gav en opvisning i, hvordan man afvikler en koncert. 
2. Illdisposed: Metal Magic, Fredericia, 10-07-2021 – Godt nok skulle vi sidde ned på Metal Magic Festivalen i sommer, men det var alligevel fedt at opleve Bo Summer og co. skrue tiden tilbage og give 'Submit' en tur i blenderen. Vi fik samme show i november i Aalborg, stående. Begge fede koncerter.
3. Dizzy Mizz Lizzy, Arena Nord, Frederikshavn, 04-06-2021 – jeg er stadig træt af, at man skulle sidde ned i sommer, men musikken og lyden var perfekt leveret, da Tim Christensen og resten af Dizzy-lejren turnerede og ramte Nordjylland i juni måned.
4. Baest, Skråen, Aalborg, 16-12-2021 – dødsmetal fra øverste hylde på den hjemlige front. Selvom vi igen skulle sidde ned, så lykkedes det Simon Olsen og resten af Baest at lave en fest. 
5. We Are Among Storms + HIRAKI, 1000Fryd, Aalborg, 28-08-2021 – hardcore og utæmmet rockmusik på et af Aalborgs intime spillesteder. Det var tungt og endelig måtte vi moshe!

Årets danske navn:
Baest – De udgav i februar måned 'Necro Sapiens' og har siden, trods corona, hærget de danske spillesteder og festivaler. Vi så dem både på Roskilde Festival, i Albertslund, i Pumpehuset samt i Aalborg og var hver gang underholdt.

Årets internationale navn:
Rivers of Nihil – En utrolig stærk plade, vi med skam i stemmen må erkende, vi ikke fik anmeldt tilbage i september måned. Progressivt metal fra den amerikanske vestkyst, der er ved at cementere sig om et af de helt store navne. 

Årets nye danske navn:
Temple of Scorn – med deres 'Preliminary Mass' sneg de sig ind i 11. time og løb med titlen. En udmærket EP, der forhåbentlig snart følges op af noget mere.

Årets nye internationale navn:
Moanhand – Et russisk one-mand-band, der spiller doom, black og pop i ét. Debutpladen 'Present Serpent' er et friskt pust og bare bundsolid heavymusik.

Årets comeback:
Carcass – Hele otte (8!) år skulle der går før Bil Steer og Jeff Walker fik fulgt op på 'Surgical Steel', men heldigvis fortsatte 'Torn Arteries' hvor forgængeren slap uden at misse et blastbeat. Hvis de så bare kunne få lov at komme ud på de skrå brædder igen. 

Årets fysiske udgivelse/bog/film:
Benni Bødler: ‘Incombustible Remains’ – en bog om Darkthrones eneste koncert på dansk grund, i Esbjerg tilbage i 1990. De endte med kun at spille ni koncerter i alt nogensinde. Den i Danmark var deres tredje og den første udenfor Norge. Det var mens de stadig spillede dødsmetal. Nu er historien om den sagnomspundne koncert omsider kommet i bogform. Vi anmelder den i det nye år.

Det overså jeg i 2020:
Intet. Nåede lige akkurat at vride det sidste ud af 2020 med Baest om fredagen i Aalborg og så videre til Viborg Metal Festival om lørdagen før regeringen lukkede landet ned, og dermed sætte en kæp i hjulet for enhver drøm om flere koncerter og oplevelser i det år.

Årets optur:
Aalborg Metal Festival og Metal Magic i Fredericia. Festivaler, næsten ligesom før alt gik af lave med virus og nedlukning. Mere af det i 2022.

Årets største skuffelse:
Iron Maiden udgav med 'Senjutsu' en plade, hvor det bare er for langtrukkent, kedeligt og mere eller mindre ligegyldigt. Et af de bands, der var med til at forme denne anmelders musiksmag i barn- og ungdommen, og så er vi bare gledet fuldstændig fra hinanden. Lige slutte en plade af med ikke færre end tre numre, der alle varer over 10 minutter. Steve Harris fik åbenbart ikke memoet fra halvfemserne om, at man ikke længere behøver fylde en CD med gentagelser, bare fordi teknikken tillader det.

Største ønske for 2022:
At koncerter og festivaler igen kan afvikles uden restriktioner. 

Det glæder jeg mig mest til i 2022:
Copenhell har virkelig lagt sig i selen med store favoritter fra denne anmelders barndom. Metallica, Iron Maiden og Emperor. Derudover allerede masser af danske bands, der gerne vil frem i verden såsom Baest, Lifesick, Vola, Nyredolk m.fl. Jeg ser meget frem til de bands, der skal spille på Gehenna. Vækstlaget er fremtidens hovednavne. 

Og så har vi den norske festival Beyond the Gates i august måned. Om fredagen spiller følgende tre bands i Grieghallen i Bergen:

Emperor
Mayhem
Enslaved

Emperor med et '30 års jubilæumsshow' (som de helt sikkert også fremfører på Copenhell), Mayhem fremfører 'De Mysteriis om Sathanas' og Enslaved spiller debutpladen 'Vikingligr Veldi'. Tre bands, hvis største værker er blevet til i Grieghallen fremføres 30 år senere samme sted. For en anmelder, der er vokset op med black metal da den var allermest populær og kontroversiel, er det bestemt en festival, der kraftigt overvejes.