Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hvor blev Gigandhi af?

Populær
Updated
Hvor blev Gigandhi af?
Hvor blev Gigandhi af?
Hvor blev Gigandhi af?
Hvor blev Gigandhi af?
Hvor blev Gigandhi af?

I denne "Hvor blev de af?" har vi fat i Gigandhi, hvis stemningsfulde industrial metal har klaret tidens tand godt, og stadig lydt frisk og fed.

Kunstner
Dato
01-04-2011

Devilution fangede Jacob (Øxner, bassist) i håbet om, at han kunne berette lidt om Gigandhis historie. Jacob tog fat i bandets guitarist Kris og nogle bajere, og det kom der nogle ganske underholdende svar ud af. Det er om at holde tungen lige i munden for øgenavne på personerne i bandet flyver vildt omkring

Hvordan blev bandet dannet?

Vi startede i sommeren 1991, hvor (spasser)Martin (guitar) og Kris (guitar) over nogle øl i Ungeren blev enige om at lave et band. Martin spurgte Jens (Tyndskid, aka Jean Diarré) fra Intern Varsling, om han ville synge (råbe), og Kris fik Jens (Lyn) fra Boghandle og President Fetch med på trommer. Først skulle Fille (nu med Bolværket) spille bas, men han dukkede ikke op. Så i stedet kom Jacob (Jaka(bov)) med på bas.

Det tog os noget tid, før vi blev enige om et fornuftigt navn. Der var ellers mange brillante forslag, såsom Most Amok og No Sebleed, men i stedet kaldte vi os Brune Blomst. Navnet Gigandhi kom af, at vi jammede et indiskinspireret riff, og Tyndskid gik og fjollede lidt med navnet Gandhi, hvorefter Martin sagde "gi' Gandhi, hvad han har godt af". Jaka og Kris kiggede på hinanden og sagde i kor "orhhh – Gigandhi!", og det var så det efter nogen diskussion.

I 1996 gik Martin ud, og blev afløst af Jakob (Arnie, guitar) fra Lob of Lemmings. I December 1998 gik Jens Lyn og Kris ud, og Gigandhi fortsatte som trio indtil cirka 2001 med bas, guitar, vokal og samples.

Hvor mange udgivelser nåede I?

Vi udgav to albums, 'Rafflesia', der var opkaldt efter verdens største og ganske ildelugtende brune blomst fra regnskoven, i 1996 på TBA Records og 'Chaaval', som betyder ris, på hindi i 1998 på Euphonious Records. Vi lavede også en video i 1994 til 'Scornful Lies' (også kaldet "en skålfuld fluer"), som efter at Jens Lyn redigerede den og indsatte nogle fede gamle smalfilmsklip bl.a. kom på MTV Headbanger's Ball.

Derudover var vi med på en række compilations: Nummeret 'Nashwari Pul' på State of Independents (Manifesto Records, Belgien 1995) og Fuck You We're from Denmark, Vol. 4 (Progress Records, 1995), 'Gigandhi' på Pingo Presents a Metal Monster Collection (Pingo Distribution, 1996), samt 'Body' og 'Midsweep' på A Collection of Darkness (Euphonious Records 1998).

Og vores gode venner Elephandhii (pseudonym vi benyttede, når vi lavede tåbelige ting, som vi ikke helt kunne stå inde for) havde en cover af 'Rigtige Venner' på Copenhardcore Ungergrund (Error Records, 1998). Vi lavede også en række demoer i de første år, fordi vi kendte folk og selv arbejdede i forskellige studier. Som trio lavede Gigandhi demo cd'erne 'Hindustrial for the Masses' i 1999 og 'King of Kebab' i 2000.

Hvad var den største oplevelse med Gigandhi?

Selvfølgelig var udgivelsen af 'Rafflesia' en helt speciel oplevelse, men vi har mange andre gode minder. Vi var jo nære venner, og havde f.eks. de sjoveste "bandmiddage", hvor vi drak os fulde og var lamme. Vi havde mange fede gigs rundt omkring, og også nogle rimelig skøre nogen, f.eks. i Thylejren sammen 8 punkbands, hvor vi spillede for 10 fulde og skæve hippier – der var én, som ikke opdagede, at der var flere forskellige bands og efter 5-6 timer udbrød "orv hvor kan de spille meget forskelligt!". Og det var altid toppen at feste efter koncerterne.

Hvorfor gik I i opløsning?

Selvom vi var bedste venner, var vi altid uenige og trak i forskellige retninger musikalsk. I de første år gav det nogle gode spændinger og interessant musik, men det blev med tiden svært at lave numre vi alle kunne stå inde for. Martin forlod Gigandhi for at lave trance (Beat Bizarre), senere gik Jens Lyn ud for at fokusere på rock 'n' roll (President Fetch), og Kris mistede interessen.

Nogle år senere forlod Tyndskid bandet, da han ikke syntes, han havde energi til at lægge så meget tid i som det krævede. Jaka og Arnie prøvede med et par nye sangere, men fandt ikke det rigtige, og så gik der sommer i den.

ÅRETS JOHNNY

Hvor tæt var I på at "breake" hjemme såvel som ude, hvis du selv skal sige det?

Vores første album solgte mere i Tyskland end i Danmark, og en anmelder på Terrorizer i UK gav 'Rafflesia' fem ud af fem stjerner – det havde han aldrig givet noget andet band. Han var interesseret i at genudgive Gigandhi på Earache, da vi aldrig var blevet udgivet i UK, men det blev aldrig til noget.

Hjemme i DK havde vi en trofast crowd. Men vores musik var nok relativt nichepræget, selv inden for de hårdere genrer. Vi vandt i 1995 "Årets Johhny", en pris uddelt af spillestedet Barbue til årets nyskabende undergrundsband, og vi blev støttet af Statens Musikråd – dengang var kulturpolitikken noget mere progressiv! Så vi fik en masse positiv respons på både vores udgivelser og koncerter i DK og udland, men nogen kommerciel succes blev vi aldrig.

Men der er da stadig folk her og der, som hører vores musik, f.eks. blev vi på Myspace for et par år siden kontaktet af en ung gut i Belgien, der var så glad for os, at han havde kaldt sit band for "Rafflesia".

Jeres stil var ret speciel var det svært at finde passende bands at spille med herhjemme da I kom frem var det jo lidt midt i en "dødstid" her i DK?

Vi spillede flere gode gigs med Red Harvest, Sons of Cain og Lob of Lemmings, som vi passede godt sammen med genremæssigt. Sammen med Lob of Lemmings havde vi et fantastisk gig på Loppen, hvor vi sluttede af med Marmeladeministeriet, hvor vi sammen spillede Ministry covers – det gav en temmelig massiv mur af lyd med 2 gange trommer, 3 guitarer, 3 basser og to stk. vokal. Og Loppen var tætpakket med folk, som var totalt på. I øvrigt havde vi jobs med internationale navne som bl.a. Godflesh, Fudge Tunnel, Nerve, Die Krupps og GWAR.


VIDEO PÅ MTV OG JODLE BIRGE

Når I ser tilbage på tiden omkring udgivelsen af jeres debut "Rafflesia" fik I så det ud af udgivelsen, som I havde forventet og håbet på?

Tja, den fik rigtig gode anmeldelser og blev taget meget positivt imod i miljøet, og selvom vi ikke solgte så mange eksemplarer, blev de fleste solgt i udlandet. Den gjorde også, at vi fik vores video på MTV. Desuden var vi dengang ret tilfredse med resultatet.

Ser I stadig hinanden?

En sjælden gang lykkes det os af blive samlet. Derudover har Jaka stadig jævnlig kontakt med de fleste af os.

Er der en historie, som du tænker tilbage på med et "vi har sgu været nogle crazy motherfuckers" og et smørret smil på læben?

Vi var nok ikke specielt "crazy", men mere nogle fjollehoveder – men vi havde det sgu sjovt. Til gengæld var vi MEGET fjollede, og når vi var på tour, rendte vi altid rundt og teede os, bl.a. med de såkaldte "markeringer”, mærkelige bevægelser og positurer, og skøre kommentarer. Vi havde vores helt egen jargon. Reaktionen fra andre bands var tit en blanding af at de synes vi var ret sjove og en lettere hovedrysten – vi fyldte i hvert fald ret meget.

Martin var nok mest "rock 'n' rollah". Engang vi skulle spille i Aalborg dukkede han ikke op, så vi måtte tage af sted uden ham. Han var stadig på druk fra dagen før. Men det lykkedes ham at kaste sig ned i et tog, så han nåede lige koncerten i sidste øjeblik. En anden gang blev vi inviteret til at "battle" et rockband med unge knægte på radioen, hvor vi hver skulle spille et unplugged nummer. Men Gigandhis musik var helt og aldeles uegnet til at blive spillet unplugged, og vi var ikke specielt dygtige musikere.

Så vores venner Elephandhii lavede en sær medley af nogle stille passager, som ikke blev mindre sær af, at Martin mødte bagstiv op og det meste af tiden befandt sig et helt andet sted i nummeret end os andre. Sjovt nok tabte vi - surprise, surprise! - til knægtene, som rent faktisk var ret tjekkede.

Men den mest "crazy mofo" vi har mødt med Gigandhi var Jodle Birge, som vi skulle lave en reklamefilm sammen med. Da der var forsinkelser proklamerede han: "nu går jeg på druk" og kom lettere beruset tilbage til sættet og spillede sin rolle. Han tilbød i den sammenhæng at komme på scenen med os.

Hvordan var det at være en del af metalmiljøet i Gigandhis tid?

Vi var nok mere en del af det alternative undergrundsmiljø end metalmiljøet, selvom vi havde et ben i flere forskellige lejre. I første del af halvfemserne var miljøet levende, men efterhånden blev det mere dødt, og flere af de gode alternative spillesteder lukkede. Det har nok været med til at påvirke energien, som også medførte at flere af os forlod bandet.


TRIANGEL, FISK OG CLAVES

Har nogle af jer stadig har med musik at gøre?

Jens Lyn spiller stadig i President Fetch (rock'n roll/punk rock). Arnie er DJ  (reggae, dancehall, soul, hiphop). Martin har lavet adskillige trance-udgivelser og spillet  meget internationalt med Beat Bizarre. Jaka spiller på fisk og Kris på claves, når lejligheden byder sig – og når Tyndskid kommer hjem fra landet stemmer han i med triangel.

Er I stadig rigtige ”metal-heads”?

Tyndskid er stadig et rigtigt metal-head – Slayer! Vi andre har hørt noget metal, men hørte egentlig mere undergrund, industrial, hardcore, punk rock. Generelt hørte vi et bredt udsnit af forskellige genrer. Og det gør vi stadig.

Læs også:
Introduktion til ”Hvor blev de af?”-artiklerne
...og om de andre interviewede bands i artikelserien:
Detest, Beyond Serenity, Frozen Sun, Cyanotic, Autumn Leaves, Geronimo, Infernal Torment, Withering Surface, Sacrificial, Timeless Hall, Maceration, Blazing Eternity, Unleashed Power, Grope, Morbid Vision, Urkraft og Stomped.


Tjek lige Gigandhi ud på Youtube og Myspace – find fx den herunder: Body fra ’Chavaal’.