Holy Martyrs power metal holder tempoet ved at være simpelt og effektivt udført.
Tarot laver stadig udmærket power metal, men så heller ikke meget mere end det.
Vanir spiller lystigt på danernes mytologi og kunne have undgået en Fimbulvinterens kulde i denne anmeldersaga med mere metal og mindre pusten i udhulede knogler.
Bloodbound har med deres nye forsanger skabt 'Unholy Cross', der lever på genrens grundlæggende præmisser. Resultatet er derefter.
Man under Seven Thorns meget medgang, men arbejdet for et gennembrud er alligevel langtfra fuldendt.
Franske Nightmare hylder deres egen eksistens, men de har absolut ikke fundet den rigtige måde at gøre det på.
Finske Battlelore tager Ringenes Herre alvorligere end de fleste, og på magisk går det heldigvis også godt.
Turisas har lagt store planer, men er desværre et grotesk langt spydkast fra at have udgivet en vellykket plade.
Nogle anmeldelser kræver mod, andre behøver undskyldninger, og så er der dem, hvor øjnene må lukkes og svinkeærinder benyttes - Pretty Maids i Amager Bio krævede lidt af det hele. Samt pæne ord!
Fans af Rhapsody of Fire har ikke ventet længe på nyt fra deres helte, og de har endda ventet på noget godt.
Elendig produktion, tåbelige tiltag og mangel på mening i idiotien gør Jaldaboaths udgivelse til en irriterende ligegyldighed.
I stedet for at have gang i et band, der ikke kunne forny sig og sad fast i en succesformel, står Timo Tolkki med Revolution Renaissance nu bag hele to!
Therion undgår at fare vild et kæmpe genreroderi og kommer både ud af metallen og hjem igen ganske smertefrit.
Grave Digger vender tilbage til Skotland, og her befinder preusserne sig tydeligvis godt.
Iron Fire har meget der fungerer men formår ikke at fokusere på deres stærke sider ved deres 10års jubilæum.
Mercenary har renset ud i rollebesætningen. Kan de tilbageværende stadig levere varen? Studenterhusets publikum blev dommere.
Hæsblæsende er et ord som sjældent har passet bedre på et band end i tilfældet Dragonforce, og liveoptagelsen 'Twilight Dementia' viser tydeligt, at denne betegnelse ikke kun kan hæftes på studieoptagelser.
'At the Edge of Time' er en helt naturlig opfølger til 'A Twist in the Myth' set i forhold til den udvikling, som Blind Guardian har gennemgået i bandets cirka 25årige levetid.
Kamelot leverede en god omgang power metal, der gjorde sig godt til et par kolde Beck's i solen på en dag, som forsanger Roy hævdede ikke var en almindelig arbejdsdag.
Lange lydklip skæmmer en ellers yderst veloplagt og velfungerende plade fra Iced Earth-leder Jon Schaffer.