Crowbar bød op til den efterhånden årligt tilbagevendende musikalske nævekamp, der nok en gang endte med et storsejrende New Orleans-orkester. Men det blev desværre ikke til knockout.

En superproducer. Et internationalt label i ryggen. Ambitionerne om et gennembrud i udlandet fejler intet, men det er svært at forestille sig, at Helhorse kommer til at indfri dem med deres tredje plade, der skuffer med mangel på mindeværdige sange.

Efter en komplet omgruppering kommer Rising tættere på at lyde som sig selv, end de hidtil har gjort. Desværre mister de modet og troen på egne evner et sted i processen.

Grindcoreheltene drejer skuden i en helt ny retning og omfavner deres doom- og sludgeinspirationer på ny ep.

Det nye album fra svenske The Moth Gatherer rummer alt fra et nær perfekt nummer over mellemvare til det decideret kedelige.

I årets obligatoriske opsamlingsheat krummer vi tæer over, at vi ikke fik prioriteret at lytte til dette og hint i det forgangne år. Røde lamper blinker i den kontekst faretruende ud for Dirt Forge, uden at det står helt klart, om det er en advarselslampe, et nødblus eller en reminder.

Torche fik aldrig forenet deres kræfter på scenen til en koncert, der druknende i ujævn lyd og for meget cruise control. 

Kylesa forfiner elegancen og skærper melodiøsiteten. Samtidig leder de forgæves efter en ny, relevant stemme.  

Ufomammut demonstrerede endnu engang deres talent for at variere det monotone.

EVRA viste, at deres debut ‘Lightbearer’ fungerer lige så eminent live som på plade. Desværre tog det kun 35 minutter at gøre det, og det var alt for lidt.

Med kun to år på bagen debuterer københavnske Evra med et brag af en plade, der ikke bare fremviser bandet fra bedste side, men også viser hvor hurtig og markant en udvikling, gruppen har gennemgået. 

Høj sol, grillpølser, fadøl og, ikke mindst, tjæretyk sludge fra New Orleans gav en mindeværdig mandag aften på Amager til 'Dirty Days of Summer'

Selv med nogle af 90’ernes bedste numre kunne Corrosion of Conformity ikke vinde over dårlig lyd i et telt, der var for stort for den legendariske gruppe, som mistede modet undervejs.

Nilkrokodillen har de sidste mange millioner år været en effektiv og brutal dræber, selvom den ikke har udviklet sig. Den britiske udgave er tam og ligegyldig i sammenligning.

Weedeater er klar med deres femte album, der er lige så stokkonservativ og forudsigelig, som den er skramlet og underholdende. Og så er den let at drikke mange øl til. 

Som en anden fugl Føniks dør og genopstår Minsk fra deres egen aske gennem den udmarvende rejse, som deres længe ventede nye album byder på. Gruppen kan og vil alt, men det er ikke altid lige personligt eller interessant.

De canadiske bong-metallere overgav sig aldrig, da de lukkede fredagen indhyllet i dagens største røgsky.

Mantar var 100% parate til at vælte Dødsmaskinen, hvilket de også gjorde i den første halve time. Men i længden sev energien ud af den tysk/tyrkiske duo.  

Sludge-rødderne i europadebuterende canadiske Hoopsnake  gav en af de mest forudsigelige, men også øredøvende og herlige koncerter på sidstedagen af den sidste Heavy Days in Doom Town.

20 minutter var alt, hvad den nye københavnertrio skulle bruge til at overbevise om at de kan føre stilen videre fra deres tidligere bands.