På 'Ferrum Sidereum' finder Zu ro i kaosset – et nuanceret, krævende værk, hvor skronk møder kontemplation i en kompromisløs, kosmisk kraftpræstation.

Ulver foretager endnu et stilskifte. Denne gang i retning af new age og ambient. Det er vellydende og vellavet – men lægger man egentlig mærke til, at det er det?

Ulvers sekstende studiealbum snubler i egne opsmøgede blazerærmer og leverer ikke stort mere end pastiche.

Med Ulver ved man, at man ikke kan vide, hvad man kan vente sig. Man kan vente sig øjeblikke af stor skønhed, men bandets trang til konsekvent at sætte sig selv over styr kan også nemt ramme ved siden af.