Livsbekræftende legender
PopulærSpilleglæden strålede ud af Deep Purple, da de britiske legender fredag aften blæste klassikere ud i Royal Arena.
2. Pictures of Home
3. No Need to Shout
4. Nothing at All
5. Uncommon Man
6. Lazy
7. When a Blind Man Cries
8. Anya
9. Perfect Strangers
10. Space Truckin'
11. Smoke on the Water
Ekstra:
12. Hush
13. Black Night
Efter fem årtier med heavy metal er det næppe sket før, at stort set alle genrens grundlæggere og giganter har været forbi Danmark på blot få måneder.
Fra tidlig sommer til tidlig efterår har der været besøg fra Metallica, Iron Maiden, Judas Priest, Kiss, Mercyful Fate, Whitesnake, Europe, Alice Cooper og Rammstein.
Bemærkelsesværdigt står ikonerne stadig distancen.
Fredag aften var ingen undtagelse, da alderspræsidenterne i Deep Purple stod klar i Royal Arena foran små 9.000 gæster. Egentlig sagde briterne farvel til de danske fans i Valbyhallen på deres afskedsturné The Long Goodbye Tour i 2017, men sådan skulle det ikke forblive. I stedet udgav Deep Puple en ny plade, ’Whoosh’, som de covid-forsinket er taget på turné med i stedet for at gå på pension.
Det er der nu heller ingen grund til, når fysikken, spilleglæden og livsglæden stadig stråler ud af Gillan, Glover og Paice, der alle nærmer sig de 80 år. Guitarist Steve Morse forlod i sommer Deep Puple efter næsten 30 år i bandet for at passe sin hustru, der er syg af cancer.
Som erstatning er den irske superguitarist Simon McBride kommet med i folden, og den 43-årige guitarist viste hurtigt sit værd i Royal Arena.
Klokken 21.15 præcist gik Deep Puple på scenen og lagde forrygende ud med ’Highway Star’, hvor Don Airey og McBride legende let duellerede på keyboard og guitar, så klassikeren sublimt åbnede showet med noget nær perfektion i Arenaen, hvor lyden var i verdensklasse hele aftenen.
Tilbage i marts var det 50 år siden Deep Puple udsendte ’Machine Head’, der står som et af de helt store værker i heavy rockens kanon. Halvdelen af aftenens sætliste var da også hentet fra ’Machine Head’, og fra ’Highway Star’ gik koncerten direkte over ’Pictures of Home’, der ikke lød som et nummer med et halvt århundrede på bagen.
Fra 1972 til 2020, så kom aftenens eneste materiale fra ’Whoosh’ relativt anonymt med ’No Need to Shout’ og den ligegyldige ’Nothing at All’, der blev alt for pompøst spækket med keyboard- og guitarlir.
I en alder af 77 år er det ikke uforståeligt, at Gillan smutter fra scenen for at pleje stemmen med te og iltmaske, alt imens Don Airey og McBride underholder med de ekvilibristiske evner.
Om det så er Deep Purple, Ozzy, Cooper eller Coverdale, så fylder musikken reelt ikke mere end en times tid, mens koncerternes 100 minutter fyldes ud af ekstravagant underholdning.
På en bagskærm og på storskærme i hver side af scenen kørte der animationer, der var grafisk sprudlede som en screensaver til Windows 95. Ellers gør Deep Purple sig ikke i det store sceneshow.
Musikken taler for sig selv. Og et jubelskrig uden lige var da også lige ved at få taget til at lette i Arenaen, da McBride efter 70 minutters koncert slog akkorderne an til ’Smoke on the Water’.
Det har været en fast afslutning i årtier hos briterne. ’Space Truckin’’ og ’Smoke on the Water’ før ekstranumrene ’Hush’ og ’Black Night’.
Men før vi nåede frem til den store finale, fik vi højdepunkterne midtvejs i showet. Gillan kæmpede givetvis med de høje toner, men hvor synger han stadig så fantastisk, at tårerne trillede hos mennesker med ondt i Livet under ’When a Blind Man Cries’, der kom som aftenens bedste nummer fra ’Machine Head’.
Fra mesterværket ’Perfect Strangers’ kom desværre kun titelnummeret, men det blev til gengæld leveret med så meget pondus og overskud i stemmen fra Gillan, så tekstens sidste strofer ”You’ve got to understand/ We must remain perfect strangers” sandfærdigt og smukt gik klart igennem i hele Arenaen.
Efter 90 minutters musikalsk overlegenhed lukkede ’Black Night’ vanen tro showet, og briterne bukkede nok engang med et smil på læben foran et dansk publikum. Det var som bekendt her i landet det startede. Deep Purple, der gav deres første koncert nogensinde i 1968 – i Høje Taastrup.
Siden har de gæstet Danmark næsten 60 gange. Og vi har heldigvis ikke sagt helt farvel endnu.