HDDT'14: Kedsommelig depri-doom
Populær
Hypet amerikansk funeral doom var en lidt middelmådig affære fredag på Heavy Days in Doom Town.
Det første, man bed mærke i, da Loss gik på scenen ca. kl. 23, var forsanger og guitarist Mike Meachams størrelse. Jeg tror aldrig, jeg har set så stor en mand stå på en scene før. Han fik guitaren til at ligne en ukulele. Bandets koncert var dog ikke af samme ærefrygtindgydende statur.
Loss’ debutalbum ’Despond’, der udkom på det respekterede label Profound Lore, fik meget ros i sin tid, og Loss var et band, som mange havde set frem til - ikke mindst fordi det var deres første besøg i Europa nogensinde. Lidt af et scoop for festivalen. Stilen er midtvejs mellem doom death metal og funeral doom, og altså ikke voldsomt festegnet, med et krybende langsomt tempo og tekster om depression og desperation og lignende temaer.
Den slags kan godt være svært at komme ind i sådan en fredag aften med lidt øl under vesten, men det var nu ikke bandets hovedproblem i mine ører. Hovedproblemet var en kombination af, at Meachams ellers ganske mægtige growl fjernede muligheden for at leve sig ind i de følelser, bandet prøver at fremkalde – growlet varieredes ikke rigtig, og det gjorde koncerten emotionelt død og alt for ensformig. Det andet problem var, at det fik de melodiske guitarfigurer til at fremstå tyndbenede – growlet savnede simpelthen modspil, og så løb det hele lidt ud i sandet.