RF 24: Hedensk gesamtkunstwerk
Heilung er en velsmurt, dyrisk maskine, hvis hedenske gesamtkunstwerk man både må lade sig hengive til og imponere af.
Musikprojektet Heilung, der består af danske Christoffer Juul, norske Maria Franz og tyske Kai Uwe Faust som hovedkræfterne, er vel efterhånden et af Danmarks største musikeksporter. De fleste kender efterhånden konceptet og projektet, som har scoret topkarakterer adskillige gange og næppe afkræver nærmere introduktion og forklaring. Derfor var det så sandelig også på sin plads, at de har arbejdet sig op til at skulle lukke onsdagen af på Arena. Sidste gang de spillede på festivalen var i 2018 på Avalon, hvor vi kvitterede med en 666’er.
Jeg lod mig også fortælle af en stagehand på Arena, at den store opsætning på scenen ikke bare indebærer det visuelle i form af kranier, skind, friske grene, røg og et væld af percussion-instrumenter, men at der også er blevet sat et immersive soundsystem op. I lægmandssprog er det nok dét, der gjorde, at man kunne stå omsluttet af superdetaljeret lyd gennem hele koncerten uden kraftigt behov for ørepropper.
Min umiddelbare indskydelse var, at jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle mene om hele affæren. Min materialistiske og ikke-spirituelle velfærdsstatshjerne holdt sig i starten mentalt lidt på afstand, men jeg har da dyrket nok fantasy, historisk fiktion og dronende stemningsfuld musik til at have en klar indgangsvinkel.
Det hjalp heller ikke på indlevelsen, at publikum pludrede meget mellem numrene, og at den stemningsskabende lugt af salvie karambolerede med lugten af tjald i teltet. To urter, der velsagtens er forenelige, men som alligevel vækker forskellige associationer – for mig i hvert fald.
Stop med at tænke
Men giv nu hul i det. For snakken skyldtes formentlig både den casual tilgang, mange har til festivalkoncerter, men også, at seancen havde en enkel opbygning, hvor Heilung startede stille, og gradvist i løbet af koncertens halvanden time kom højere og højere op i intensitet. Særligt i koncertens anden halvdel blev vi mentalt mere fokuserede og fængslet i Heilungs univers, og til sidst stod musikerne, sangerne og krigerne og dansede, sang og spillede rundt på hele scenen i noget, der føltes som en feberdrøm – og aldrig har jeg oplevet noget så frigørende og helt igennem gennemført fra start til slut. Den holistiske tænkning og tilgang til at opføre andet musik end opera i sådan en skala er helt unikt.
Heilung er en velsmurt og dyrisk maskine. Alt virker naturligt og oprigtigt, men samtidig virker det koreograferet og planlagt ned til mindste detalje. Musikken, den lydtekniske ekstra mil og den rituelle koreografi går op i en højere enhed. Det er simpelthen hedensk, spirituel og operatisk gesamtkunstwerk, hvor musikken ikke bare står alene og skal fremføres, eller et soundtrack, der skaber stemning til en film. Det er 60/40 urmenneskeligt musik og opvisning, hvor rytmernes tunge primitivitet og Maria Franz’ fantastiske skønsangskontrast til Fausts strubesang giver tilskueren et fængslende holdepunkt, som man kan klamre sig til igennem oplevelsen.