RF 24: Dans til sørgmodig musik
Lankum spillede sorg og glæde ind i sjælen på hver eneste dansende festivalgæst på Avalon.
At kalde Lankum metal - eller bare rock - ville være en tilsnigelse. Og alligevel møder vi Lankum på festivaler rettet mod folk med smag indenfor den hårdere scene, og ikke mindst folk med smag for metal til deres koncerter. Tidligere på året så jeg Lankum for første gang på Roadburn Festival. Det kom der ikke nogen anmeldelse ud af dengang, men egentlig fortjener de netop sådan en. Fordi de kan noget, som meget få andre bands kan. Altså udover at spille på cirka alle udgaver af instrumentet ‘harmonika’ (for det er vist også en uddøende kunstart). De kan skabe en fest for alle. Og med alle mener jeg alle. Avalon var sydende af dansende mennesker - heraf en enkelt i kørestol. Det lod nu ikke til at lægge en dæmper på danselysten, og hvor ser man ellers kombinationen af grimme skjorter, hæklede bøllehatte, metal-T-shirts og irsk folkemusik. Spillet helt ude på kanten af scenen.
Tekstuniverset er ikke for sarte sjæle – mord er et hyppigt tema. Andre forbrydelser ligeså. Men også kærlighed og glæde har en plads. Når de da ikke lige syntes, de ville peppe showet op med en dansk børnesang. Musikken er som irsk folkemusik er: festlig på overfladen og med et helt lands til tider temmelig rædselsvækkende historie lige under huden. Og sørgmodigheden, sorgen, siver ud. Også selvom vi danser til den. Det gør Lankum universelt interessant, og så spiller de som en drøm. Det er meget meget dygtige musikere, vi har med at gøre her. De mestrer de hurtige, lystige viser så let som ingenting, mens de slæbende, tungere melodier får endnu mere slæb på af harmonikaen og violinens særlige samklang.
Lankum spillede for fulde huse - mens regnen styrtede ned udenfor. Og dem, der kun fik plads i kanten af teltet fandt sig i en lejlighedsvis kaskade af vand ned af nakken, fordi Lankum var fedt. De blev ikke så længe, men de blev længe nok til at det egentlig var lige meget med tørvejr. Imens havde de heldige, der fik sig en plads, inden regnen kom væltende, en fest i selskab med det sørgeligste, gladeste orkester på årets Roskilde Festival.
Den nysgerrige lytter kan i øvrigt kigge mod spillestedet Vega's program, hvor Lankum kigger forbi i starten af september.