RB 24: Robotterne kommer
Scaler brød ud af en noget stenet og sløv opstart på festivalen, og lagde endnu en solid trædesten i retning af det, som Roadburn Festival bevæger sig hen imod: det elektroniske univers.
Engelske Scaler, tidligere kendt under navnet Scalping, fik i år æren af at åbne Main Stage, festivalens største scene. En ære, der sidste år tilfaldt danske John Cxnnor. Og ligesom John Cxnnor kunne det, så fik Scaler i den grad sat gang i festen på en ellers noget sløv førstedag.
Og når vi siger sløv, mener vi sløv. Vi gik til Hexvessel med de bedste intentioner og hvordan det gik, kan du læse her. Arms and Sleepers var ikke stort mere ophidsende, og det tegnede til at blive en lidt sløv og grå torsdag – men det fik Scaler lavet om på med deres eksplosion af et show, der fra første tone satte tempoet og lydniveauet højt.
Scaler kombinerer de elektroniske elementer med rigtige instrumenter, og ikke mindre end 3 synthesizers samt trommer, bas og guitar var i spil på scenen. Musikalsk befinder de sig i et dynamisk krydsfelt mellem den hårde elektroniske scene og heavy.
Fra første færd pumpede Scaler varme ind i kroppen på forfrosne ‘burners, hvoraf nogle var helt med på legen, mens mange stod lidt afventende. Det er ikke første gang, festivalen lægger ryg til den hårde elektroniske musik, men at sige, at der er mange af Scaler’s slags, ville være løgn. Men efterhånden lykkedes det for bandet at få overbevist skeptikerne, og der blev vippet med fødder hist og pist - hvilket skal betragtes som regulær dans på disse kanter.
Uden nåde skar, sleb og tordnede lyden af en ikke alt for lys fremtid sig ind i publikum, mens de 8-bit visuals udviklede sig til en ikke synderligt lækker computeranimation af hud, der forlader ansigtet. Den velkendte lyd af 80’ernes tidlige computerlyde og moderne teknologis brede lydside af ren dystopi gav både charme til sættet og en let nagende følelse af, at undergangen har været på vej længe.
Sættet byggede op i intensitet under hele den 60 minutter lange koncert, og med afsæt i et overordnet dystopisk tema, båret af den tungt pumpende bas, var koncerten også rig på elegante variationer, der både kunne fastholde vores opmærksomhed og pirre vores nysgerrighed. Fra understrømme af en nærmest psych’ish basgang til den rå techno, over stammetrommer, der i fint samspil med de præprogrammerede trommer formåede at bringe noget kød og blod ind i koncertens maskinelle univers. 
To tredjedele inde i sættet blev det tungt, mørkt og næsten krigerisk med hjernelammende maskingeværsalver af lyd fra både håndspillede og programmerede instrumenter – kun kortvarigt afbrudt af et flabet, minimalistisk kip med hatten til britisk musiktradition, byggede Scaler op til en afslutning i en skrigende malstrøm af lys, lyd og rytme.
Robotterne kommer ikke. Robotterne er her. Så hold godt fast.