Copenhell 24: Guide til fredagen

Fra Kerry King, der spiller Slayer, over Uriah Heep, der spiller klassikere, til Vulvatorious, der er dansk metals nye håb. Fredagen byder på masser af seje oplevelser!

The Chains:
Det er ikke mere end 4 måneder siden, The Chains gav deres debutkoncert på Märkbar i København. Fredag åbner de Hades, og det skal nok blive festligt, når den danske gruppe med veteranen Pato Siebenhaar i spidsen serverer dagens første toner til at kurere tømmermændene med. Men det bliver nok også årets mest alternative koncert. The Chains spiller ikke metal, men reggae og ska, hvilket da også fik en livlig debat i gang på Copenhells Facebook. Er det fedt? Trop selv op og find ud af det!


Vulvatorious:


Da vi sidste år bragte en ønskeartikel om navne, vi gerne så på Copenhell, så stod Vulvatorious på listen. Kvintetten har igennem de sidste par år langsomt rejst sig fra undergrunden med energiske koncerter og en stil, der lyder som en bastard skabt af thrash og punk.

Debutpladen er indspillet i Ballade Studios, hvor imponerende mange af de bedste danske plader igennem det sidste årti er blevet undfanget. Om Vulvatorious kan skrive sig ind i rækken må tiden vise, men én ting er sikkert – når gruppen rammer Refshaleøen til sommer, så bliver det foran et større publikum, end de nogensinde har været i nærheden af.
Kan Vulvatorious løfte opgaven? Mon ikke!

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Terminalist


Hyperthrasherne i Terminalist løb med prisen for årets danske album i nærværende magasin, de fandt plads på ikke mindre end otte af vores skribenters årslister, og de scorede fulde 5 ud af 5, da vi anmeldte deres seneste album ‘The Crisis as Condition’. Siden hen gik bandet så fra hinanden, og Emil Hansen er i øjeblikket det eneste officielle medlem. Det er derfor med en helt ny besætning, bandet optræder senere i dag.

Det glæder os, for Terminalists hurtigt fræsende, blackede, modigt proggede og filosofi-refererende thrash-sange om vor tids tilstand fungerer godt live, som vi kunne konstatere på Loppen sidste efterår. Selv om den koncert var med det oprindelige lineup, så er der stadig masser af grund til at glæde sig til at høre Emil Hansen et.al besynge krisen som livsbetingelse.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Uriah Heep


Når Uriah Heep til juni gæster Copenhell, er det ret præcis 54 år siden, at deres første album ‘...Very 'Eavy ...Very 'Umble’ udkom på pladeselskabet ‘Vertigo’ der specialiserede sig i progressiv rock og andet “ikke-mainstream”-musik for perioden. Fra 1970 og frem var det engelske band med til at definere og skabe rockgenren på lige fod med Black Sabbath, Led Zeppelin og lignende, men i den mere progressive del af scenen. Deres fem første album indeholder med sikkerhed musik, du kender, som f.eks ‘The Wizard’, ‘Easy Livin´’ eller ‘Lady in Black’ –  og hvis ikke, så vil dine forældre (eller bedsteforældre?) måske kunne give dig en lektion i, hvordan lokkerne skal svinges.

40 millioner solgte plader, 25 studiealbums og 55 år senere spiller og skriver bandet stadig musik, og de udgav sidste år albummet ‘Chaos & Colour’. Orkestre som Iron Maiden, Death, Sodom, Dio, Ghost og vores egen King Diamond har gennem tiden givet udtryk for, at Uriah Heep har været en inspirationskilde.

Det er altså levende musikhistorie, vi skal opleve, når Uriah Heep træder på scenen på årets Copenhell.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Karnivool


Godt nok kan Karnivool ikke just prale af at være de mest produktive med blot tre plader på 25 år. Den australske kvintet kræser til gengæld for detaljerne med deres proghybrid, der lægger sig et sted i krydsfeltet mellem de kryptiske lag fra Tool, prog-metallens kompleksitet fra det tidlige Leprous og det dynamiske samspil fra The Mars Volta.

Udover deres besøg på Pumpehuset i januar er det ikke ofte, vi ser dem på disse breddegrader, og med den særstatus, som ikke mindst 'Sound Awake'-pladen (2009) har haft for den moderne prog, er bookingen af Karnivool et kæmpe scoop for Copenhell.

Make Them Suffer


Intet Copenhell uden (adskillige) gæster fra the land down under – og kan det være i ‘core-kategorien, så vil det være rigtig fint. Årets indslag er Perth-bandet Make Them Suffer.
Med fire fuldlængdeudgivelser på skuldrene og en kommende på trapperne, er vi sikret potent metalcore i stil med Currents, Invent Animate og tidligere Architects – tilføjet en lille smule kaos. Selvom bandets seneste udgivelse ‘How to Survive A Funeral’ ikke var blandt kvintettens stærkeste udgivelser, fik vi masser af spændende ideer, masser af underlige genreinput og de vanlige breakdowns, der netop er essensen af bandet.
Make Them Suffer på Copenhell er en selvsagt partystarter hen over den sene eftermiddag, hvor festen skal sparkes igang og publikum skal have et stilsikkert skud energi, før aftenens strabadser. Det er en opgave, bandet uden tvivl vil søge at løse til perfektion.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

The Scratch


Efter en tid i metalbandet Red Enemy valgte medlemmerne at stoppe og fokusere på noget, der lå deres respektive hjerter lidt nærere, og resultatet af den proces kan vi så konstatere ved selvhør- og -synpå Refshaleøen, når The Scratch giver os en omgang progressiv irsk-keltisk folk-rock udelukkende spillet på akustiske instrumenter. Det lyder som en potentielt fin musikalsk palet cleanser mellem al chugga-chuggaen og blastbeatsene.

Rival Sons


Over to årtier har den californiske kvartet opbygget et imponerende renommé. Siden de gæstede Copenhell i 2016, er Rival Sons nået langt ud over sendefladerne med deres bluesede hard rock, ikke mindst på 2019’s forrygende 'Feral Roots', hvor de fik fintunet alt det, der udgør Rival Sons, når de er bedst. Ingen overraskelse, at navne som Deep Purple, KISS og Black Sabbath alle har hjulpet dem ud til masserne, med den 70’er-autentiske feeling der gennemskærer deres lyd, for, ej at forglemme Jay Buchanan i front, der både rammer sjælen, de kraftfulde skrig og alt derimellem, som en bærende rolle for bandet. Sidste år var der nærmest udsolgt, da de gæstede Den Grå Hal – der bliver med sikkerhed endnu mere pakket, når de til juni fyrer op for det varme, livsbekræftende bluesrock-arsenal på Refshaleøen!

Læs alt om bandet her.

Insanity Alert:


Når man får at vide, at noget bare er helt tosset, så bør man normalt være ekstremt skeptisk, for faren for, at der går fjollede kondomhatte og crazy daisy i den, er voldsomt overhængende – men når det drejer sig om crossoverthrash fra Østrig, så er det en all-mosher og no-brainer. Ikke så meget pis der.

Kerry King


Fuckin’ Slayer! Da Slayer trak stikket i 2019, var der mange, inklusiv Kerry King, der ikke billigede den beslutning. Så det var kun et spørgsmål om tid, før guitaristen var klar med ny, egen musik som soloartist. Det skulle så tage knap fem år, før han kunne offentliggøre sit nye band, der består af velkendte ansigter, hvis man har set Slayer i nyere tid. For på den anden guitar har han hyret Phil Demmel ind, som de fleste nok kender fra Machine Head, men som også kortvarigt, endda netop på Slayers sidste koncert i Danmark, var afløser i Slayer. På vokal har han hyret Mark Oseguda fra Death Angel, så der kommer ikke til at mangle intensitet bag mikrofonstativet. Bassisten er Kyle Sanders, der spillede i Hellyeah.

Trommeslageren. Ja, det er Paul Bostaph, der spilled… sorry, spiller i Slayer. For sørme om ikke hovedbandet bliver gendannet senere i år, hvor de spiller to koncerter i hjemlandet USA. Bostaph kom med i Slayer i 1992, og i næsten et årti sad han bag kedlerne, indtil Dave Lombardo gjorde comeback i 2001. Da Lombardo så røg ud af Slayer igen i 2013, var Bostaph klar til endnu en tur og blev der, indtil bandet trak stikket i 2019. Nu er han således trommeslager i Slayer med Kerry King og i Kerry King Music med Kerry King. Ingen point for at gætte på, om de to herrer også gæster Refshaleøen i 2025 med et andet band end Kerry King Music.

Læs seneste pladeanmeldelse her. 

Madball


Endnu et band, der ikke har haft Danmark som første prioritet i deres tourplaner. Amerikanske Madball var senest på disse breddegrader, da de gæstede Roskilde Festival i 2018, og den koncert bliver nok mest husket for at være fuldkommen ligeglad med det mere end halvtomme Arena-telt, da de spillede en formidabel koncert for de, der trods alt var mødt frem.
Hardcoreveteranerne har været igang siden 1989, hvor de egentlig bare var et sideprojekt til Agnostic Front. Siden fik de et eget liv, og de spiller stadig hardcore, som var det New York i 1990.

Læs seneste koncertanmeldelse her.

Dropkick Murphys


Gør dig klar til at holde det keltisk, når den amerikanske nordøstkysts mest kendte sækkepibe- og bohdrán-punkere kommer forbi Refshaleøen. Med sig under armen har de deres seneste album, sidste års ‘Okemah Rising’, og sikkert klassikere fra deres ganske omfattende diskografi med sig i bagagen.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.

Eivør


Sangeren og sangskriveren Eivørs musikalske repertoire spænder over et meget bredt
udvalg af genrer. Hun udgav sit første album, ”Eivør Pálsdóttir”, som teenager i 2000, og hun er siden dengang nået ud til et stadigt større internationalt publikum. Hun har også skrevet musik til tv-serien ”The Last Kingdom” og computerspillet ”God of War: Ragnarök”. Hendes musik blander færøsk folkemusik og elektroniske elementer med tekster på færøsk og engelsk. Sidst, vi så Eivør her i Danmark, var, da hun supportede Heilung i Forum, hvor vores anmelder dog ikke var så begejstret, men nu får hun så chancen for at overbevise os endnu en gang.

Harms Way


Det lykkedes ikke Harm’s Way og Copenhell at blive gode venner i 2023. Skal man tro rygterne, så var der simpelthen ikke plads til James Pligges guns på festival-pladsen, og derfor måtte bandet melde afbud. Nu får vi heldigvis en ny chance for at opleve det amerikanske hardcore-band.

Bandet startede som en joke i 2006, men har siden udviklet sig til et hårdtslående bæst. Harm’s Way er lige det, Copenhell har brug for. Det er smadret, intenst og voldsomt, og bandet går ikke på kompromis. Her får du metal/hardcore med et hint af punk, powerviolence og sågar industrial, tager man bandets seneste udvikling i betragtning. Seks fuldlængdeudgivelser er det blevet til, hvor seneste, ‘Common Suffering’ (2023), er et bæst af en plade, der giver lyst til at løfte albuerne højt i pitten..

Sidste sommer havde du sikkert booket din ven/veninde til at køre dig til tandlægen efter koncerten. Nu skal den ven/veninde tages op på ordet. Hvis ikke der er blod på pladsen efter koncerten, så har der ikke været en koncert, og Pligges guns har endnu en gang ikke fundet plads.

Slaughter to Prevail


Med Shadow of Intent, Thy Art is Murder og Slaughter to Prevail er deathcoren fint repræsenteret på Copenhell ’24. Et vidnesbyrd om genrens stigende popularitet. Slaughter to Prevail er en spændende tilføjelse, der ligesom Shadow of Intent gæster festivalen for første gang.

Oprindeligt fra Rusland, nu bosiddende i Florida, har bandet hærget siden forsanger Alex Terrible og guitarist Jack Simmons slog vokal og økse sammen, og startede projektet. Efter et utal af udskiftninger har Simmons fundet vejen tilbage, og kvintetten har haft samme medlemmer i lidt over to år.

Musikalsk er vi nærmere den type deathcore Thy Art Is Murder advokerer for, og længere væk fra den melodiske, black-metal-inficerede version, som Shadow of Intent og den moderne mastodont Lorna Shore gør sig indenfor. Læg hertil en knivspids hardcore og et metalcore-underlag. To fuldlængdeudgivelser er det blevet til, mens singleudspil i ’22 såvel som i år lugter af en snarlig tredje udgivelse. En ting er dog sikkert; bandets besøg på Copenhell til sommer giver rig mulighed for at blæse energi af i pitten, med eller uden forgyldt djævlemaske.

Hexis


Danmarks flittigste band har mange Copenhell-gængere nok mødt i tidens løb. Det er ikke, fordi de spiller hele tiden i Danmark, men de turnerer flittigt, og har i tidens løb givet mere end én koncertgænger ringen for ørerne og blå mærker på skinnebenene. Hexis’ kompromisløse bastard af alt fra black til hardcore til noise giver skrammer på trommehinden og vild forløsning for den, der tør at hoppe ind i musikken og moshpitten. Tempoet er højt fra start til slut, og måske er sko en god idé til netop denne koncert.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Machine Head


Machine Head motherfuckers!
Robb Flynn og co. bragede ind på metalscenen i 1994 med debutpladen 'Burn My Eyes' og har siden da i 30 år både henrykket og givet anledning til hovedrysten blandt deres fans. Der er givet gode koncerter, dårlige koncerter, udgivet magiske plader og decideret frygtelige udgivelser. Formkurven er så at sige svingende. Det samme kan man sige om døren for tidligere medlemmer. I forbindelse med pladen 'Cartharsis' fra 2018 meldte halvdelen af bandet sig ud efterfølgende, og Robb Flynn måtte gentænke hele konceptet omkring at have et band. Det gjorde, at pladen 'Øf Kingdøm and Crøwn' trods alt var en anelse bedre, dog ikke i nærheden af plader som 'The Blackening' og debutpladen.

Machine Head stoppede også med at spille festivaler for en del år tilbage. Flynn var simpelthen kørt træt i at spille foran titusindvis af fans hver aften med for lang afstand mellem ham og samme. Magien var forsvundet for ham, og således forsvandt de fra festivalplakaterne i et årti. Efter corona gjorde de dog comeback på Bloodstock Festival i England i 2022, og siden har bandet igen fået smag for de store open-air oplevelser. Derfor er det nu tid til, at Copenhell omsider kan få dem på plakaten. For det var lige omkring det tidspunkt hvor festivalen ude på Refshaleøen blev grundlagt, at Flynn og co. trak sig fra udendørsaktiviteter. Til sommer kommer Helvíti så til at høre "Let freedom ring with a shotgun blast", og hvis man nu sørger for at time det ordentligt, så kunne man måske godt forestille sig lidt stemning, når Robb Flynn brøler de ord mens flammerne står op af de store gaskanoner på Copenhells hovedscene.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Orm


Det er ikke mere end halvandet år siden, at Orm lukkede Copenhell med en magisk midnatsmesse på Gehenna, men hvilken rejse de har været på siden da. For indfriet ambition er ikke bare ord, der beskriver det mastodontiske mesterværk, ‘Intet • Altet’ fra 2022, da ambitionen viste sig at være profetisk for det efterliv, pladen gav bandet.

Det blev som skrevet i sten, efter at Orm skrev dansk black metal-historie med en karakterskalasprængende koncert i DR Koncerthuset i november 2023. Orm er altså i topform, og dyret vokser og vokser.

Tør vi mon derfor håbe på endnu en midnatsmesse, men denne gang på Hades?

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Chelsea Wolfe


Oven på et knap så fremragende samarbejde med Converge og et vellykket score til den kriminelt oversete horrorfilm ‘X’, har countrymusikerdatteren fra Californien et nyt album med titlen ‘She Reaches Out to She Reaches Out to She’ ude. Som på den brillant betitlede singleforløber ‘Whispers in the Echo Chamber’, så er der fokus på både metallisk tyngde og elektronik i Chelsea Wolfes gotiske og doom-prægede musik.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

John Cxnnor


Sidste gang vi så den dystopisk futuristiske og genrefusionerende duo John Cxnnor, var i Lille Vega, hvor vi var så begejstrede, at vi var nødt til at lave en dobbelt samtaleanmeldelse af de to temmelige fremragende koncerter (skud ud til Hiraki, Syl og Tvivler for at være vokal-champs), og da vi så dem på Roadburn sidste år og Roskilde for to år siden, udløste det begge gange den helt tunge 666-karakter. Det er i det leje, forventningerne ligger til duoen og deres vokalgæsters koncert på næste års Copenhell, for hver gang John Cxnnor har optrådt, så har det været noget helt særligt: En rejse ind i fremtiden båret af scifi-æstetik, dybe basdrøn og frenetiske stortrommer, der skaber et rave, som giver en lyst til at sparke til noget luft i en parkeringskælder, men at gøre det for at omstyrte verdensordenen.

Vi tog fat i brødrene Sejersen, og de har følgende budskab til os:
“Vi glæder os til at bringe det hårde doom-rave til Refshaleøen og feste sammen med Copenhells altid veloplagte publikum. Ses i pitten!”

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.