Flot, men lettere forlorent
Avantasia skuffer nok ingen dedikerede fans med albummet ’Moonglow’ men det baner heller ikke vejen for nye.
2. Book Of Shallows
3. Moonglow
4. The Raven Child
5. Starlight
6. Invincible
7. Alchemy
8. The Piper At The Gates Of Dawn
9. Lavender
10. Requiem For A Dream
11. Maniac
Så er vi kommet til ottende album i Avantasias forsættende strøm af metaloperaer. Tobias Sammets projekt arbejder sig videre i samme pompøse spor som tidligere. Endnu en gang med en fornem samling gæstesangere. Det har langt henad vejen været en berigende rejse, men denne anmelder begynder at føle trætheden ved projektet indfinde sig. Sammet kan bare ikke få det pompøst nok, og han og de andre vokalister kæmper ihærdigt med at få så meget patos ind i sangene, at det virker – ja, lettere patetisk i ordets egentlige betydning.
På vokalsiden er der en række genganger fra forrige Avantasia-album, ’Ghostlights’. Såvel Michael Kiske som Bob Catley, Jørn Lande, Geoff Tate og Ronnie Atkins er blevet genudtaget til holdet, ligesom der også er blevet plads til Eric Martin, som tidligere har at være finde på et Avantasia-album. Nye vokalister er Candice Night (Blackmore’s Night), Mille Petrozza og Hansi Kürsch.
Tobias Sammet lægger selv ud i første sang ’Ghost in the Moon’, som produktionsmæssigt mere end læner sig op ad stilen kendt fra Jim Steinman, som var manden bag sangene på Meat Loafs gennembrud med ’Bat Out of Hell’. Det er pompøst og med heftig brug af Steinmans karakteristiske brug af klaver sammen med hårde trommerytmer og elektrisk guitar og hyppige temposkift. Det fungerer langt henad vejen, idet man tager sig i at spekulere på, hvordan sangen ville have lydt med Meat Loaf på vokalen. Sangen er dog med sine næsten 10 minutter alt for lang.
For langt
Det er endnu et symptom hos Tobias Sammet, at han heller ikke kan begrænse sig på spilletidsfronten. Godt nok er der en række korte sange på albummet, men med en samlet spilletid på næsten 70 minutter er det alt for langt. Det kunne med en fordel være skåret ned med mindst tre sange, hvor det ville have været oplagt at skrotte albummets tre sidste sange.
Bob Catley synger for på sangen ’Lavender’, hvilket han gør udmærket. Men det er en temmelig træls musicallydende sang overhældt med poppede korsekvenser. Heller ikke sangen ’Requiem for a Dream’ med Michael Kiske fungerer optimalt. Måske er det til ære for Kiskes baggrund i Helloween, at man har sat ham til at okse sig i gennem en uptempo sang, men det bliver ikke særligt imponerende, da det samtidig er en meget poppet sag. Endelig kunne sidste sang, ’Maniac’, også godt skrottes. Sammet har valgt at indspille en coverversion af Michael Sembellos sang fra soundtracket til ’Flashdance’. Erci Martin fra Mr. Big har fået tjansen med at køre den i hus. Men det virker ikke helt forståeligt, hvorfor den gamle discosag skulle hives frem og have endnu en tur.
Lyspunkter
Uanset de ovenstående kritikpunkter er der da heldigvis ganske god underholdning i noget af det øvrige materiale på ’Moonglow’. Det er eksempelvis ganske forfriskende at høre Candice Night i sangen ’Moonglow’ i en mere rockende rolle, end hun får mulighed for sammen med ægtefællen Ritchie Blackmore i Blackmore’s Night.
">
Sangen ’The Raven Child’ er et af højdepunkterne på albummet. Jørn Lande og Hansi Kürsch står som gæster på imponerende vis for vokalen på denne sang.
">
Sluttelig skal da også lige nævnes, at selvom det ikke er så meget, man hører til Ronnie Atkins på albummet, så giver han en fin kontrast til Sammets lidt fesne vokal på ’Starlight’.
Finder man de positive ører frem, holder albummet langt henad vejen et fornuftigt mellemniveau, hvilket ikke mindst skyldes gæsternes vokale bidrag. Men har vi efterhånden ikke fået lige rigeligt nok med metalopera-udgivelser?