Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Som et soundtrack til en spaghettiwestern

Updated
kadavar-for-the-dead-travel-fast

Kadavar har lavet endnu et album. Denne gang bevæger de sig ud i ørkenrocket westernterritorie, men selvom sounden holder, så halter sangskrivningen.

Kunstner
Titel
For the Dead Travel Fast
Dato
11-10-2019
Genre
Trackliste
1. The End
2. The Devil's Master
3. Evil Forces
4. Children of the Night
5. Dancing with the Dead
6. Poison
7. Demons in My Mind
8. Saturnales
9. Long Forgotten Song
Forfatter
Karakter
2

Kadavar er og har hele tiden været et solidt livenavn. Men på albumfronten går det nedad.

Det første demonstrerede livealbummet ’Live in Copenhagen’, der blev optaget i Pumpehuset i efteråret 2017. Det andet demonstrerede den udgivelse, de turnerede med, ’Rough Times’, der udkom kort tid forinden.

Den nedadgående bevægelse har været i gang for den tyske powertrio siden den fremragende debut ’Kadavar’ fra 2012, men det var først med ’Rough Times’, at det for alvor føltes skuffende. At det, der før virkede som et friskt take på forgangne rockdyder, begyndte at virke træt.

Western-tema
Derfor er det også med blandede forventninger, at ’For the Dead Travel Fast’ lander.

Albummet byder ikke på den store nytænkning, men det forventer man heller ikke af Kadavar. Lidt er der dog sket: For hvor mængden af tordnende riff og den doomede tyngde fra i hvert fald dele af ’Rough Times’ er nedtonet, har Kadavar trukket deres udtryk i en retning, der både er mere grov og jævn, men også blidere og mere længselsfuld.

Lyden på ’For the Dead Travel Fast’ har en støvet og cinematisk kvalitet over sig, der gør, at den kunne være et glimrende musikalsk akkompagnement til en spaghettiwestern med widescreenbilleder af øde ørkenområder og affolkede småbyer bygget langs jernbanen.



Det er da også den vibe, der stråler ud fra albumcoveret, hvor de tre medlemmer på ulastelig cool vis poserer, som var de et hårdt rockende Texas-band uendeligt fanget i begyndelsen af 1970’erne. Men det kommer tydeligere til udtryk i videoen til pladens to første numre, introen ’The End’ og den reelle albumåbner ’The Devil’s Master’, hvor gruppen kæmper mod hinanden (om og mod en kvinde) i et ørkenscenarie, der minder om Alejandro Jodorowsky surrealistiske syrewestern ’El Topo’.

Middelmådige sange
Westerntemaet kan også fornemmes i musikken, hvor numre som ’Dancing with the Dead’ og ’Poison’ har guitartemaer, der med ledetoner, strengekrøl og små, trinvise melodiske løb ville egne sig som kendingsmelodier for svedende, bevæbnede mænd på farefuld færd på hesteryg. På sidstnævnte er det ganske vist med en langt mere fuzzet tyngde, men Kadavar har stadig greb om en lyd og en associationsramme.

Det er bare ikke nok, at de har en lyd, når de ikke også har de mindeværdige sange med sig, der skal løfte albummet op over det middelmådige.

’The Devil’s Master’ er på mange måder Kadavar by the books med et trioliseret gungreriff, et chuggende break og et kontrastfyldt doomstykke, men man har hørt Kadavar gøre alt sammen bedre og mere effektivt før.

På ’Evil Forces’, der viser frontmand Lupus Lindemann gå i falset, minder de i højere grad om Uncle Acid and the Deadbeats, som de musikalsk har nærmet sig på de sidste album, og hvis lurvede b-films-stemning de da også deler.

Andetsteds er det i højere grad den klassiske psych, de emulerer på ’Demons In My Mind’, og selvom vokalharmonierne er charmerende tresserpoppede, er det bare ikke interessant nok i sig selv.

Et stille højdepunkt
Interessant er det til gengæld, at albummets højdepunkt ligger mod slutningen i den stille og helt nedtonede ’Saturnales’, der ved første lyt mest fremstår som en fireminutters optakt til den otte minutter lange afslutter, der har den lidt for sigende titel ’Long Forgotten Song’.

For ved genlyt er det i virkeligheden den rene elektriske guitars akkordbrydninger, den ildevarslende ambiente backing og den subtile cellounderlægning, der sammen med Lupus’ tilbageholdte vokal fremmaner en stemning langt mere inddragende og dyster, end resten af albummets kornede westernridt lykkes med.

De stille sange har Kadavar prøvet at lave før, men det har ikke været lige så formfuldendt som her.

På den måde er der trods alt en positiv udvikling at spore på ’For the Dead Travel Fast’. Den fylder bare ikke så meget.

Kadavar vender tilbage til Pumpehuset, hvor de spiller koncert den 6. november 2019.