En stinker af rang
Engang var tjekkiske Master's Hammer black metal-pionerer. I dag tror de selv, at de er eksperimenterende. Men mest af alt er de bare dårlige.
2. Genesis P. Oridge
3. Take it or leave it
4. Maldoror Disco
5. Bochnatky
6. Beast Within
7. Bicycle Day
8. Doppelganger
9. El Teide
10. Slatina
De fleste bands med en vis levetid laver en enkelt virkelig stinker i deres karriere. Et album, der stikker enten stilistisk eller kvalitativt ud i så grel en grad, at store dele af fanbasen fremmedgøres og helt mister forbindelsen til bandet. Derefter plejer bandet at slå ind på den slagne vej, vende tilbage til den gamle stil og lave mere eller mindre vellykkede varianter af tidligere tiders bedre værker, af og til med et sent hovedværk til følge.
Men enkelte bands lykkes med at lave en stinker flere gange. Onde tunger vil sige Metallica. Nogle vil nævne Judas Priest. Machine Head er sikker. Og så er der de tjekkiske black metal-pionerer Master’s Hammer, der i 1995 udgav ’Šlágry’, som brød totalt med den tidligere black metal til fordel for en ’eksperimenterende’ musik uden hverken hoved, hale eller form. Om det var et resultat af en bevidst fremmedgørelsesstrategi over for fansene, oprigtig kunstnerisk søgen, om det var for at komme ud af en pladekontrakt eller noget helt fjerde, er stadig omdiskuteret. ’Šlágry’ står under alle omstændigheder som et monumentalt mislykket værk. Også selvom enkelte stædigt påstår, at det er tæt på genialt.
Efter gendannelsen af Master’s Hammer i 2008 har de genvundet noget af det tabte terræn med en stribe mere eller mindre eksperimenterende og mere eller mindre vellykkede plader i omegnen af en slags black metal. De har ikke været stilskabende som i de tidlige år, men gendannelsen har kastet en stribe vellykkede koncerter af sig. Pladerne har som minimum været passable, men også alt for lange.
Med ’Maldörör Disco’ træder de ind i den eksklusive gruppe af bands, der har udgivet mere end én egentlig stinker. Og det er jo også en præstation.
Det er svært at forklare det umiddelbart frastødende ved ’Maldörör Disco’. Men jeg tror, at det især handler om, at pressematerialet og bandet selv virkelig gerne vil sælge det her som eksperimenterende, bizart, grænsenedbrydende og originalt. Problemet er bare, at ’Maldörör Disco’ mest af alt lyder som en svært dårlig version af White Zombie og Rammstein udsat for den grelleste gang Wacken-gothic metal blandet med den nu glemte trend synthwave. Hvis det lyder utåleligt på papiret, skal man bare prøve at høre førstesinglen ’Beast Within’, og så kan man konstatere, at det er langt værre.
Videoen viser selvfølgelig også Master’s Hammer som de excentrikere, de er. Men de lyder mest som excentrikere, der har fulgt meget lidt med i de seneste tredive års udviklinger og knopskydningen inden for metal (grundlægger og leder Franta Storm er ofte kritisk over for metal i interviews). Det, de selv lader til at tro er eksperimenterende, lyder her mest af alt bedaget og som et bizart forsøg på at sælge ud, selvom det sikkert ikke er tænkt sådan. For det er svært at forestille sig fans af de nævnte strømninger være interesserede i et nyt Master’s Hammer-album. Og det er svært at forestille sig Master’s Hammer-fans være interesserede i den type ret frastødende og smagløse, synth-drevne metal, tjekkerne gør sig i her, komplet med autotune og effekter, det dårligt kan have taget fem minutter at klaske sammen. Det lyder billigere end tyske Crematory som værst.
Da de lavede ’Šlágry’, var de i det mindste eksperimenterende. Det her er mest bare dårligt og på niveau med det værste fra Morbid Angels herostratisk berømte ’Illud Divinum Insanus’. Og al kritik fra fans og anmeldere vil sikkert blive brugt af bandet til at bekræfte, hvor geniale de selv er.