Saint Vitus gjorde, hvad de kunne på Sweden Rocks Zeppelin-scene, men Winos vokal var utydelig hele koncerten igennem, og doom i høj sol fungerer simpelthen ikke optimalt.
De var ikke fine nok til årets program på Roskilde Festival, men på deres første udspil i sytten år beviser Saint Vitus, at de er lavet af tungt og evigt vedkommende doom-materiale.
Bongripper opførte deres instrumentale doom/sludge-genistreg ’Satan Worshipping Doom’ på Main Stage i en overraskende fyldt sal. Men live-udgaven var desværre studiemodstykket underlegen.
Dark Buddha Rising dyrkede det okkulte og det psykedeliske på samme tid, og det resulterede i en fremragende overraskende koncert.
Med J. Mascis bag tønderne har Witch en stærk profil, men de var alligevel ikke synderligt imponerende på årets Roadburn.
The Obsessed leverede deres første koncert i atten år med en på én gang meget imponerende men også lidt indstuderet nerve.
Over to aftener spillede Yob to albums i deres fulde længder. Begge aftener står tilbage som tunge pragteksemplarer på den sublime, originale heavykoncert. Her følger begge aftener under én samlet tekst.
Japanske Church of Misery leverede oplagt, attitudepræget doommetal foran et medrevet og velbesøgt Loppen. Danske Dogmatist leverede suveræn opvarmning.
Femte album fra Swallow the Sun byder på et album, som bestemt ikke vil lade sig nøje med at holde sig stædigt til ét udtryk.
Så er der nyt fra hedengangne Gorefests trommeslager Ed Warby, da hans doom band The 11th Hour nu er ude med album nummer to.
Anden gang går bedre for The Man-Eating Tree, som har lavet et ganske udmærket melankolsk og dystert udspil.
Pentagram gav fantastisk midnatsmesse på Loppen, der var den lange ventetid det hele værd.
Bandet med det obskure navn, Uncle Acid & the Deadbeats, har udgivet årets svedigste debutplade, der er et orgie af festivitas.
En finurlig blanding af doom og sludge og så en vokal med masser af depressiv klang er hvad amerikanske Rwake disker op med på sin seneste udgivelse.
Finske Ghost Brigade leverede et fint show på The Rock og var endda ganske gavmilde mod opvarmningsbandene Intronaut og A Storm of Light, som begge fik lang spilletid.
Sidste søndag besøgte amerikanske Yob Loppens bjælkehytte, hvilket bragte en forrygende og fandenivoldsk og hjertevarm koncert med sig.
Fredag aften leverede italienske Ufomammut en overordentlig tung koncert på Stengade 30. Devilution sugede det hele ind og blev sendt hjem med lysten efter meget mere.
Gode intentioner redder ikke My Dying Bride fra at være dræbende kedelige på sin dobbeltudgivelse med klassiske fortolkninger af egen musik.
Triptykon er doom, så hårene på brystet visner, og Tom G. Warrior pelsede Wackens publikum.