Veteranerne Blind Guardian fortsætter med deres tiende album rejsen ind i de store fortællinger, men det sker delvist på bekostning af dynamik og simpelhedens charme.
Battle Beast er klar med tredje albumudspil. Det er ikke nyskabende, men underholdningsværdien er til gengæld helt i top.
Spontan jubelfest og fisse-fællessang. Sabaton lagde vejen forbi Vega!
Hvis Estate kunne nøjes med at spille powermetal, ville de snige sig op til en middel udgivelse, men forsøg på variation ender i en fatalt underholdende blindgyde.
Hammerfall forsøger at buldre af sted i vanligt tempo, men på den niende udgivelse har de tabt pusten og når kun i korte perioder fordums storhed.
Der var klassisk gensyn med Hammerfalls debut-album, men selvom sangene var lette at synge med på, så virkede bandet skarpere under de nyere sange til sidst i sættet.
Alestorm lever højt på et unikt udtryk og melodisk flair, men på fjerde udspil kan det ikke skjules, at der mangler en kunstnerisk kurs.
Paragon fra Hamborg gjorde en fin indsats på Metal Magic Festival 2014. Der burde bare have været flere, der oplevede den.
Mere kvalitet, mindre kvantitet - og hvordan 50 minutter kan føles som rigtig lang tid.
Heidra udfyldte ikke deres potentiale på Copenhell, hvor de leverede en lidt usikker optræden.
Finntroll havde styr på alt, undtagen vokalen, og leverede en fin omgang effektiv polkametal fra De Tusind Søers Land.
’Black Moon Rising’ er svenske Falconers ottende album siden starten i 2001. Det er i sig selv en bedrift. Endnu mere er det en bedrift, at dette middelmådige band har kunnet overbevise selskabet Metal Blade om at udgive endnu et Falconer-album.
Sabaton genvinder formlen og storformen og vil med nyeste udspil begejstre fans, men måske heller ikke så mange andre.
Tyske Brainstorm forsøger på 10. udgivelse at gå i en ny retning, men undervejs glemmer de egne forcer og farer mest af alt vild.
Gamma Ray er klar med deres 11. album, og det er et herligt gensyn med power metal-pionererne.
Sonata Artica er tilbage med bandets ottende album. Denne gang er bandet efter eget udsagn vendt tilbage til dets oprindelige power metal-rødder.
Iron Savior nægter at forlade den rille, som de indledte karrieren i, og det er en imponerende kedelig bedrift.
Tredje gang anmelder Molin møder Van Canto konfronteres han stadig med verdens dårligste bedst udførte ide.
Det nye album med Iced Earth er vellydende. Men bandet må godt gøre lidt mere ud af sangskrivningen næste gang.
Silent Force spiller europæisk power metal, der giver rystelser i betonen – det så være en anbefaling eller advarsel.