Off! kæmpede en brav kamp på Avalon, hvor ingen af årets metalbands burde have spillet. To psykedeliske rockbands var middelmådige, mens højdepunktet Honningbarna fik publikum med på at synge ”fuck Pharrell” på samme tid, som rapperen stod på Orange.
De syv australiere i King Gizzard & The Lizard Wizard fyrede den imponerende af i et stopfyldt Pavilion, men i længden blev deres psykedeliske garagerock for uinteressant.
Scenelys og musik smeltede sammen under Electric Eyes udmærkede koncert, men som helhed var det alt for ordinær til at blive den helt store psykedeliske oplevelse.
En uforskyldt forsinkelse og et for stort telt med en lyd, der ikke gjorde noget godt for Enslaved, var næsten skyld i, at koncerten kuldsejlede. Nordmændene kom dog sikkert i land på målstregen.
Selv med nogle af 90’ernes bedste numre kunne Corrosion of Conformity ikke vinde over dårlig lyd i et telt, der var for stort for den legendariske gruppe, som mistede modet undervejs.
35 minutters musik med en usikker hovedperson, der ikke stod distancen under sin debutkoncert. Talentet er der. Men live er der lang vej for danske Myrkur.
Som under et psykedelisk ritual leverede Spids Nøgenhat i teltet en musikalsk renselse af fremragende format, der ikke kunne have været en smukkere afslutning på den første udgave af Tinderbox.
Tinderbox' rammer og publikum passede ikke rigtig til Jesse "The Devil" Hughes og hans sexede rockband. Samtidig havde de for lidt tid, og lyden var for dårlig.
Kun 60 minutter til rådighed og en slidt stemme hos frontmanden gjorde ikke D-A-D på Tinderbox til den største oplevelse. Men selv på en halvskidt dag havde danskerne pondus i klassikerne.
Faith No More forførte Fyn med en syret sætliste og en forrygende koncert, der var den amerikanske gruppes store fortid værdig.
Menneskefjendsk hardcore? Tjek. Black metal-special? Tjek. Gotisk folk? Tjek. MASSER af sydstatsgroove? Dobbelttjek. Lørdagen på Roskilde byder på et overflødighedshorn af genrer og relativt nye bands.
Roskildes fredagsprogram byder i vanlig eklektisk stil på alt fra de tyske avantgardeveteraner Einstürzende Neubauten over progget instrumentalsmadder ved Fossils, progget black fra Enslaved og en fusion af hard rock og afrobeat i form af Goat til heftig moshpitaktivitet med Lamb of God. Og så det løse oveni!
Devilution guider til torsdagen. Der er ikke meget kvantitet, men der er til gengæld et par hovednavne for den kvalitetsbedste metal- og rockfan: På programmet er der intens hardcore, progressiv rock og metal og et af de senere års mest omtalte doom metal-bands.
Der er ikke så mange Devilution-relevante bands på Roskildes åbningsdag, men der bliver alligevel mulighed for at få stillet rocksulten med både punk- og syrerockeksplosioner.
Warm Up-dagene på årets Roskilde Festival har masser af det gode og det tunge på programmet. Læs her om alle de danske og islandske kometer, der pryder opvarmningen. Genreudvalget spænder fra den fede 70'er-rock til den arrig, arty grindcore.
Copenhell er blevet vores nationalarena for heavy metal. Fra de små oplevelser til de store ikoner. De sidste var ikke på programmet i år. Desværre. Det kunne både ses og mærkes til koncerter med alt for få mennesker fredag og lørdag foran hovedscenen.
De virker ukuelige, de gamle drenge i Suicidal Tendencies. Men en kurs mod lidt mere musik og lidt mindre fest havde løftet koncerten.
Det norske kultband med den engelske Duke of Nothing i front kørte den stilsikkert hjem med en rutineret musikalsk rejsning.
Efter to årtier var Body Count tilbage i Danmark. Koncerten var ingen åbenbaring, men Ice-T og slænget sørgede alligevel for et af de shows, der vil stå fast i Copenhells kollektive hukommelse.
Metallens transkønnede heltinde strålede af sejr over sindets dæmoner. Mina Caputo og Life of Agony spillede med sublimt overskud det meste af deres suveræne debutplade 'River Runs Red', men vokalen var gennemgående for lav.