De virker ukuelige, de gamle drenge i Suicidal Tendencies. Men en kurs mod lidt mere musik og lidt mindre fest havde løftet koncerten.
Det norske kultband med den engelske Duke of Nothing i front kørte den stilsikkert hjem med en rutineret musikalsk rejsning.
Efter to årtier var Body Count tilbage i Danmark. Koncerten var ingen åbenbaring, men Ice-T og slænget sørgede alligevel for et af de shows, der vil stå fast i Copenhells kollektive hukommelse.
Metallens transkønnede heltinde strålede af sejr over sindets dæmoner. Mina Caputo og Life of Agony spillede med sublimt overskud det meste af deres suveræne debutplade 'River Runs Red', men vokalen var gennemgående for lav.
12. juni 1995 udkom ’Draconian Times’, der er et overflødighedshorn af majestætiske riffs. Pladen solgte 1.5 millioner eksemplarer og gjorde ved udgivelsen Paradise Lost til et af metalscenens største navne.
Judas Priest lukkede hovedscenen med årets koncert. Få timer før leverede Extreme årets bedste overraskelse. Kiss-legenden Ace Frehley var nærmest flyvende, mens Five Finger Death Punch igen var en ligegyldighed. The Darkness viste også fin fordrukken form før Copenhell!
Fredagen bød på en historisk ringe koncert fra headlinerne Mötley Crüe. Backyard Babies gjorde forrygende comeback. Opeth faldt til jorden, mens midnatsmesser med Marduk og Meshuggah blæste festivalen godt igennem.
Slash var kedsommelig. Def Leppard tog rutinen. Airbourne var som altid flyvende. Nick Holmes står ikke distancen i Bloodbath live. Men Copenhell kan godt glæde sig! Exodus thrashede igennem, og Ghost lyste op i nattens mørke.
Sweden Rock har hvert år en af festivalsæsonens bedste programmer. 2015 var ingen undtagelse. På godt og ondt dog - Judas Priest var suveræne. Mötley Crüe perverst elendigt.
Lørdag bliver den dag, hvor fællessangen kommer til at gjalde ud over Refshaleøen. Indimellem i falset. Vi guider til festivalens sidste dag, hvor camp og kostumer møder den sandeste sande metal.
På Copenhells andendag mødes veteranerne og de genkomne med de nye opkomlinge og de virkelig sære. Vi guider til fredagen.
Første dag på Copenhell har noget til ethvert metalhjerte: Klassisk doom, klassisk crossover, klassisk, død, klassisk thrash – og en transkønnet og nogle fyre med masker. Devilution guider.
Festen var for kort. Men mens den stod på, var ukuelige Airbourne som altid så veloplagte, få andre bands matcher deres massive energiudladning på en scene.
Efter fem års pause havde Backyard Babies lovet en historisk koncert. Så vildt blev det aldrig, men Sveriges store rockstjerner gjorde et sprudlende og stilsikkert comeback.
Fortidens fordrukne eskapader er et overstået kapitel for Ace Frehley. Guitarhelten fra Kiss var på vinderkurs og sejrede med alle sine gamle klassikere fra både sit tidligere legendariske band og solokarrieren.
En mere manisk frontmand end Mick Jagger. En overjordisk guitarbegavelse. Extreme dukkede op fra glemmebogen og gav en fuldstændig forrygende koncert.
De færreste black metal-bands matcher Marduks niveau. Fredag midnat blæste svenskerne publikummet bagover med en opvisning i musikalsk vanvid. Copenhells gæster har en oplevelse at se frem til!
Det bliver ikke mere heavy metal, end når Judas Priest er i topform. Det var briterne i den grad i Sverige, hvor de leverede festivalens højdepunkt med en suveræn koncert.
Vince Neil kunne hverken synge eller huske teksterne. Mick Mars lignede Boris Karloff. Verdens mest afdankede band overgik sig selv og gav en historisk elendig "koncert".
’The Plague Within’ er Paradise Lost anno 1990 i en moderne version, hvor briterne dyrker deres tunge dødsrødder på en plade, der holder næsten hele vejen.