Melodøden er inficeret med samples, synths og anden elektronik, og selvom der er klare spor af andre bands, der flirter med den slags, så har Killing Gandhi deres egen tilgang til det på bandets anden fuldlængde.
Livløs’ debutplade har ambitioner på vegne af den melodiske dødsmetalgenre, der i den grad trænger til nyt blod. Ironisk nok giver Livløs liv til genren.
Aetherian spiller nordisk dødsmetal, trods en herkomst fra under sydens sol. Det er godt, men måske ikke godt nok, for der mangler det element, der skal få bandet til at stå ud i mængden.
Billy Boy in Poison er aktuelle med deres anden plade 'Invoker'. Det så vi som en god anledning til at stille guitarist Alexander Mortensen ti spørgsmål om hvorfor han er heavyfan.
Septicflesh udgiver igen atmosfærisk og ambitiøst storhedsvanvid på deres tiende album, 'Codex Omega'. Det cementerer bandets pompøse stil og deres krav på anerkendelse inden for genren.
Arch Enemy får slet ikke udnyttet guitarist Jeff Loomis' kvaliteter og har i stedet lavet en kedelig plade, hvor Michael Amott kører den alt for meget på rutinen.
Med sidste års gennembrud 'Winter's Gate' i ærmet var Insomnium længe ventet, og pladsen foran scenen var proppet. Men bandet dykkede længere tilbage i historien med stor succes.
Martin Haumann er normalt kendt for at spille trommer i Essence og Myrkur, men han sysler også med dødsbandet Mother of All, hvor han næsten gør det hele selv.
Når svenskerne er på toppen, er de stort set urørlige. Og således åbnede hovedscenens porte sig majestætisk med et misundelsesværdigt niveau af dødstons i pitten
Som Copenhells uigenkaldeligt sidste band i 2017 bød The Black Dahlia Murder på effektiv, men også aldeles upersonlig publikumsbetjening.
Vikingerne fra King of Asgard leverer en god præstation uden overraskelser på albummet ':taudr:'.
Fredag aften bød Amager på masser af tråd. Fra de nye helte, den garvede elite og Contrition, der spillede deres sidste koncert.
Der er skruet op for melodierne og ned for metallen på amerikanske Black Anvils seneste album, ’As Was’.
Melodødgiganterne In Flames er i år tilbage på Copenhell-plakaten. Læs her Anders Fridén og Björn Gelottes tanker omkring festivaler generelt og Copenhell specifikt.
Der var skruet op for alle tænkelige metal-klichéer, da Amon Amarth søndag aften inviterede til fest i et udsolgt Store Vega. De havde allieret sig med landsmændene i Grand Magus og polske Behemoth.
Med 'Aftermath' tager Aphyxion skridtet fra juniorer til de voksnes rækker, hvor de beviser deres værd som sangskrivere inden for den melodiske dødsmetal.
Dark Tranquillity har lavet et alternativt "best of"-album ved at skrive nye sange med inspiration fra bandets egne største værker og pakke det i den stærkeste produktion, bandet har haft i nyere tid.
'Jomsviking' er et skridt mod et mere nuanceret Amon Amarth.
Children of Bodom ved, hvad de vil, og det gør de sådan set upåklageligt. Men som lytter må man også acceptere deres præmis, og det er lettere sagt end gjort.
Killing Gandhi debuterer med 'Cinematic Parellels', der disker op med ganske vellydende og eksperimenterende melodisk dødsmetal fra den danske undergrund.