Mens udvandringen var startet fra Roskilde Festival, leverede Tallah en af årets bedste metal-koncerter for de få, der holdt ved.
Decorticate var et kærkomment spark i ansigtet som tredje akt under Avalon
Det lykkedes PJ Harvey at begynde sin koncert, lettere forsinket af det passerende uvejr, som måske også havde en effekt på fremmødet foran Orange Scene.
Kim Gordon stillede skarpt på sit nye solomateriale frem for at skue bagud. Og tak for det.
Ragana var en lige lovligt søvndyssende start på eksperimentet på Avalon
Marius Lucas Antonio Listhrop viste alle og enhver, at man kan komme utroligt langt med den rette attitude og lyst. Længere end hvad man normalt vil forvente fra en rapper og en dj alene.
Otoboke Beaver leverede en solid koncert, men det indendørs format klæder dem bedre, og der gik lidt tabt på den lidt for store Eos scene.
Det var muligvis sent, men der var ikke sparet på positiv norske energi, da Kvelertak gjorde deres for at spille rocken ind på Roskilde Festival 2024.
Det var overvældende, da Julie Christmas lyste Gaia op med sin vidunderlige stemme og sine dybdeborende kompositioner.
Alvvays gjorde et ihærdigt forsøg på at kede et fyldt Arena-telt ihjel, det lykkedes ikke helt – men trist, at guitar-rocken skal repræsenteres af noget så middelmådigt og generisk, når nu den er så sjælden på festivalen, anno 2024.
Foo Fighters viste skeptikerne, at rocken lever i bedste velgående og gjorde alle andre bands på Orange i år til skamme.
Amerikanske Gel lagde hårdt fra start, men endte med at være alt for ensformigt og uinteressant.
Roskilde Festival trak i håndbremsen og satte en stopper for verdens mest uskyldige fest – en overreaktion af dimensioner.
Den herligt småbizarre kvartet Violent Magic Orchestra kunne noget særligt i Gloria.
The HIRS Collective var kaotisk. Mest på den fede måde. Men deres antics og ironiske selvdistance blev for meget i en koncert, der fik Mr. Bungle til at minde om Volbeat.
Efter en smårodet start fik Prison Religion stortrommebombet os, der stod rundt om bokseringsgulvscenen på Avalon, på plads.
Heilung er en velsmurt, dyrisk maskine, hvis hedenske gesamtkunstwerk man både må lade sig hengive til og imponere af.
Taqbir havde taget turen fra Marokko for at dosere Roskilde med aktivitistisk punk. Publikum var max med, det var medrivende, og budskabet vigtigt – men ingen banebrydende musikalsk oplevelse.
Better Lovers var ikke blide elskere, da de sparkede Roskildes hoveddage i gang på Gaia.
Der var hverken mangel på energi eller ihærdighed, da Users forsøgte at lægge Eos ned. Men det lykkedes bare ikke rigtig … mener den punkskeptiske anmelder.