Graham Bonnet er igen indtrådt i et band. Denne gang i eget navn. Det går sådan set nogenlunde.
Crobot er et velsvingende og dygtigt band, der desværre er uden det gode materiale på deres seneste udgivelse.
Der var i den grad dømt dødsmetal denne fredag på Aalborg Metal Festival, hvor Illdisposed endte med at løbe med opmærksomheden foran hovednavnet Annihilator.
Jens skriver denne gang om de engelske protometal-kultrockere Wicked Lady, som aldrig fik den succes, de havde fortjent.
Kulissen var imponerende, og på Lemmy Stage opførtes en medrivende forestilling med blandede godter fra Mercyful Fate-tiden og slutteligt hele 'Abigail'. Mesterligt!
Soilwork indtog som det første metalband Bibliotekets koncertsal i Nordvest, og det blev en helvedes hed, men særdeles velspillet koncertoplevelse med en tændt og veloplagt frontmand som højdepunkt .
Alt, hvad du har brug for at vide for at få et overblik over dette års Sweden Rock Festival. Det samlede program, varme anbefalinger, og hvilke bands der helt bør forbigås.
Her har vi nogle af de gamle drenge og piger, der har været på scenen i over fire årtier. De har hver især haft deres gode og dårlige perioder, og en koncert kan svinge fra det helt sublime til at bære vidnesbyrd om, at de skulle være stoppet, mens legen var god.
Næstefter Tyskland er Sverige det mest oplagte sted at høre power metal, og Sweden Rock har til lejligheden samlet en god portion bands, som enten bør opleves eller undgås.
Jens var forbi Hovedbiblioteket i Krystalgade i lørdags og se en masse Aarhus-bands.
Årets metalsammenkomst på Færøerne foregik fredag aften i Perlen, centrum Tórshavn. Nu kan man forestille sig og tænke mange ting om, hvordan sådan noget går ned, men metalkultur har nogle træk, der går igen, uanset hvor på kloden du befinder dig. For better and for worse. Det var også tilfældet ved Svartideyðis sejr.
Med Ulver ved man, at man ikke kan vide, hvad man kan vente sig. Man kan vente sig øjeblikke af stor skønhed, men bandets trang til konsekvent at sætte sig selv over styr kan også nemt ramme ved siden af.
Guitaristen Jakob Thorkild har med sin trio lavet et improvisationsalbum, hvor artsy punk møder free jazz. Men er det metal? Ikke rigtigt, men albummet kan med lidt god vilje betegnes som impro-metal, og det kan skubbe metallen et nyt sted hen.
Senere denne uge er der Oscar-uddeling. Det har intet med heavy at gøre, og principielt set hader Devilution selvfølgelig alt, det står for. Alligevel hiver vi fem godbidder op af Hollywoods latterlige, gyldne makeup-skrin.
Efter to black metal-plader begynder Bathory at arbejde sig frem mod den lyd, der skal komme til at karakterisere bandet og danne grundlaget for vikingemetal. Men det sker ikke uden vildveje. Dette er anden del af historien om Bathory.
Italiensk horror-doom bliver ikke bedre, end når Abysmal Grief sætter den sorte messe i gang. Deres fjerde plade er fuld af majestætiske momenter, men uden at det bliver decideret magisk.
The Bullhounds har udgivet bandets andet album. Det burde aldrig være sket.
På den mest brutale mandag længe blev Vega banket godt og grundigt til jorden af Aborted og Kataklysm, mens Septishflesh blev klemt mellem de to smadre-monstre.
Det har været en måned, hvor den del af menneskeheden der synder udi hyppigt nyheds(mis)brug og generel interesse for verdens moro, har måttet trækkes med alt fra Miley Cyrus med påhængsmotor til ufattelige ugerninger begået i Stornissens navn. Vi graver os ned.
17. november 1995 udkom en af musikhistoriens bedste metalplader. Vi går bag om ’Storm of the Light’s Bane’ og tegner et portræt af pladens geniale ophavsmand Jon Nödtveidt, der kort efter udgivelsen blev dømt for mord og senere hen begik selvmord i Satans navn.
