Danko Jones har begået et røvkedeligt værk, der i den grad mangler kant.
Til trods for sange om livets storhed og fald formåede Anathema på intet tidspunkt at røre en, da de mandag aften leverede en to timer lang(trukken) seance i Lille Vega.
Udo Dirkschneider er en af metallens mange, mange ”has beens”, der lang tid efter udløbsdatoen stadig kører landevejene tynde for at spille spredte jobs på mindre og mindre spillesteder. Det er sådan set fint nok med lidt livenostalgi, men hvorfor også udgive album?
Hellyeahs tredje album - 'Band of Brothers' er så ligegyldigt, at det er fornærmende.
Burzum har med 'Umskiptar' begået endnu en plade, der sætter fokus på Norges hedenske fortid. Varg fortæller os om det, men det lyder ikke godt.
Firser-ikonet Lita Fords nye skive er en uskøn beretning om et vildt liv.
En af de ringeste præstationer på Wacken 2012 var desværre dansk og disneyinficeret.
De tyske veteraner tog afsked med en koncert, der ikke var alverden rent musikalsk. Og vejret satte en effektiv stopper for det hyggelige.
Baroness udgiver et skuffende og ringe dobbeltalbum, som med sit overload af poppede, banale godnatviser dog bør tale til et bredt publikum.
Skribent Molin er sendt på en mission: at finde de sande dragejægere i power metallen. Denne gang svinger han sin knivskarpe pen over legenderne Running Wild.
Dragejægerens krønike fortsætter i Tyskland, hvor klingesvinger og enspænder Axel Rudi Pell kommer under hård behandling.
The Darkness live på Trondheim Rock 2012 rangerede fra slemt til storslemt.
Efter Killing Jokes overbevisende optræden på Roskilde sidste år, var der god grund til at se frem til gruppens koncert på årets Roadburn, men koncerten faldt desværre fuldstændig til jorden sammen med et højtalertårn.
Da Evergrey skulle lukke og slukke fredag aften, gjorde de det næsten helt alene. Det var ikke rart at se på.
Idéforladt debutplade fra det danske band Drone viser et band uden snerten af personlighed.
Morbid Angel har ladet det elektroniske og industrielle musikmiljø fortolke deres seneste studieplade og det er der, ikke overraskende kommet noget meget specielt ud af.
Hvis horror oversættes til "forfærdelig" så er titlen på Cadaverias fjerde album meget velvalgt.
En meget, meget sukret og grufuld oplevelse er hvad der blev denne anmelder til del. Læs og døm selv.
Tysklands Iron Savior er et gabende kedeligt foretagende med stort fravær af energi.
"Så skyd dog den sanger, så skyd dog den sanger!" er den vrede tanke, som straks kommer frem, når Denial Fiend slår sig løs.