Nogle plader kan koges ned til musikteori og tonereferater. Det kan denne ikke.
Måske det mest blasfemiske album 2020 havde at byde på. Og denne gang er det ikke Vorherre på korset, der vender øjnene væk, men i stedet er det sure mænd med pandafjæs.
Hvis man ikke kan andet, kan man altid genbruge. High Command thrasher sig igennem middelmådighedens ørken i adstadigt tempo uden rigtig at have en ide om, hvordan de kommer videre.
Hvis du kun vil høre en drone-plade i år, så lyt til ‘Life Metal’. Hvis du vil høre to, så lyt til ‘Life Metal’ og en nærmest hvilken som helst anden end ‘Pyroclasts’.
Halshug udfordrer både sig selv og kernepublikummet på den ambitiøse tredje plade, hvis energi desværre bliver kvalt i mindre succesfulde eksperimenter.
D-takt er begrænsningens kunst, men Martyrdöd viser, at der er rigeligt med spillerum inden for genrekonventionerne.
Norske Okkultokrati skyder op af jorden som en frodig, nihilistisk blomst på et af årets mest overraskende og medrivende udgivelser.
'Sort Sind' er Halshugs nyeste plade. Her beviser bandet, at de kan andet end at lyde som gængs punk og hardcore, men også flirter med metallen.
Selv når Sunn O))) løsner op, er de verdens tungeste band. Når Attila samtidig er i storform, kan det ikke gå galt.
Halshug sikrede sig en rå, flænsende og ærlig Copenhelldebut
Efter 15 års pladetørke vender Goatsnake tilbage med en plade, der ikke alene er et mægtigt comeback for selve bandet, men også for rockriffet i det hele taget.
Det skaber en vis nysgerrighed blandet med sund skepsis, når et dansk hardcoreband, ingen rigtig har hørt om, kommer væltende med et debutalbum på Southern Lord.
Jazzhouse blev forvandlet til et muldet jordhus, da Earth søndag aften kom forbi og blottede deres sløve, tunge muskler foran en udsolgt sal.
På det nye Today Is the Day-album skaber Steve Austin desværre uheldige associationer til nü-metal i sit fortsatte forsøg på at forny sin lyd.
Earth kan i år fejre 25-årsjubilæum. For at markere det skarpe hjørne smider Dylan Carlson og co. et nyt album på gaden, der er så kraftfuldt, at det vrider sig gennem marv og ben for at tage brændenælde-greb på lytterens inderste.
Martyrdöd kalder sig selv for crustpunk, hvilket bestemt også anes i musikken, men der er så meget melodi og storhed i sangene, at en fan af svensk melodød bestemt også vil kunne fornøjes af bandets nye skive 'Elddop'.
Det aggressive, men sympatiske power violence-band Nails spillede både med musklerne og hjertet og lukkede søndag aften Pavilion af for i år med brutal manér.
Da Bl’ast! indtog Pavilion natten mellem fredag og lørdag, var man alt for fuld til overhovedet at se en bjælde. Men man kunne høre, det var fedt.
Amerikanske Bl’ast forsøger sig endnu engang med en genudgivelse af, hvad der kan kaldes en fordums kultudgivelse, men det er som så med succesen.
Man skal tage det smukke med det mørke og ellers være forberedt på en omgang kold, minimalistisk drone, når norske Ulver og amerikanske Sunn O))) slår sine musikalske pjalter sammen.