Tyve år efter debuten er tyske Iron Savior stadig et ligegyldigt band med kompetente musikere.
Svenskerne i Assassin's Blade holder sig på deres debut meget til det jævne bortset fra et par fatale udfald.
Mens Mötley Crüe bliver lagt i graven og forhåbentlig bliver der, fester bassist Nikki Sixx videre med Sixx:A.M.
Doomsday Ceremony har været længe om at færdiggøre deres andet album, og det er måske forklaringen på, at det er så godt.
Zakk Wylde tager et over 20 år gammelt projekt frem igen og kæmper hårdt for at vise en anden side af sig selv.
Anvil viser på deres 16. udgivelse, at de stadig er et charmerende, men ikke særligt dygtigt band.
Med en skamrost debutplade med Metallicas gamle producer ombord er Defecto klar til at erobre verden. I den anledning slog vi kløerne i ophavsmanden Nicklas Sonne for at høre om det ambitiøse bands fremtidsplaner.
Sabaton formår at overføre meget af deres koncert-energi til gruppens tredje live-album, hvor festen er afholdt på sidste års Wacken Festival
Italiens Enzo and The Glory Ensemble har begået en mærkelig bastard af opera og metal.
Last in Line er en samling musikere, som tidligere har spillet med Dio. De kommer ikke vildt nok fra start.
I disse dage vrimler det med børn i sære kostumer og masker. Den skik har som bekendt også inspireret flere metalbands – vi har fundet de oplagte grupper til en fastelavns-top 5.
Varg har et væld af gode ideer – der er bare for mange forskellige til, at de kan lave et godt, sammenhængende album.
Avantasia eksploderer på syvende udgivelse i et storladent episk orgie med et væld af pragtpræstationer fra diverse gæstesangere.
Brainstorm er stadig et kompetent, men også umådeligt anonymt power metal-band der i ellevte forsøg stadig mangler ægthed.
Jess and the Ancient Ones byder på en særegent interessant rejse ud i en psykedelisk verden med filmcitater og pågående ideer.
Efter sølle 19 års pause er Ugly Kid Joe tilbage, og genhøret er rart uden at være sindsoprivende.
Dragejægeren så ikke mange nedlagte drager i et lidt sløjt år, hvor han til gengæld opdagede W.A.S.P., nød Amorphis og Lamb of God og blev meget imponeret over de danske debutanter The Vision Ablaze.
Der findes musikere, som flyder rundt i en popmusikalsk sump fjernt fra Devilutions univers, men som med et par lidt klogere valg i livet godt kunne have endt inden for vores interesseområde.
Whiskey Ritual fik primært Devilutions opmærksomhed på grund af navnet, men det fortryder redaktionen ikke, og italienerne var da også en vigtig del af årets julefrokost.
Det er næsten umuligt ikke at punke Starblind for at lyde utroligt meget som et større og mere kendt engelsk band, men de kan heldigvis også lidt på egen hånd.