Vi tog fat i Rune Jegsmark og gav ham 10 hurtige spørgsmål. Han er trommeslager i Idaslet og glad for både Rammstein, Manticora og Abbath!
Det startede ellers så godt, men fredagen udviklede sig til kaos og aflysninger før til dels Slipknot, men især Lamentari og Saturnus reddede dagen.
Efter 'Human' var Chuck Schuldiner vred. Meget vred. Det kom der en overset, men fantastisk plade ud af, hvor King Diamonds guitarist udøvede mirakler.
I forbindelse med afholdelsen af Copenhell fandt Berlingske det nødvendigt at sammenligne publikum med nazister. Vi mener, det er helt idiotisk!
Black metal fra den portugisiske by Porto viser, at man ikke kun vil være kendte for at eksportere portvin. Gaerea har noget meget mørkere at byde ind med.
Spanske Angelus Apatrida genopfinder hverken hjulet eller thrash-metallen, men det, de ikke har i originalitet opvejes til fulde af energi og spilleglæde.
Klassisk, radiovenlig rockmusik fra Halestorm var lige hvad publikum på Hades gerne ville have. Flere paroler og budskaber end musikalsk tyngde.
Caputo og resten af Life of Agony gav en ganske udmærket koncert på Hades, der nok mere huskes for stemningen end musikken.
Korpiklaani var en lettere aparte oplevelse for vores anmelder, der ikke var helt beruset nok til at få den fulde oplevelse ud af det.
Der var mere teater end torden, da Ghost forsøgte at kede Copenhell ihjel. Eneste formildende omstændighed var, at det kun varede en time.
Livløs var alt andet end deres navn på Hades lørdag. De bragede igennem med deres tunge dødsmetal og publikum ville lege med.
Copenhell er ved at være slut. Det er måske meget godt. Eller er det? Vi ser på fem af de tanker, der rammer folk på sidstedagen af en festival.
Napalm Death havde gang i en fantastisk koncert, da vind og vejr flåede en storskærm på Pandæmonium-scenen fra hinanden og tvang arrangørerne til at aflyse.
Brasilianske Nervosa gav publikum på Copenhells mindste scene en ordentlig dosis thrash-metal, mens solen bagte nådesløst over Gehenna.
Pantera hyldede de to afdøde brødre i en halvanden times eksplosion af følelser blandt såvel band som fans på Copenhell.
Def Leppard var gode, når de var gode, men der var langt mellem snapsene, og i mellemtiden kedede de publikum bravt.
11 år er gået siden sidste plade med Saturnus. Nu er de omsider tilbage med nyt og det lyder (heldigvis) som det plejer.
Lørdag byder på de store navne. Både i udenlandsk forstand og hjemmedyrkede. Dyk ned i lørdagen, og få et brag af en afslutning.
Fredag byder på en ni-, otte- eller syvhovedet hydra. Hvem ved, nutildags? Slipknot og meget andet kigger forbi.
Rusten er ved at være banket af og musklerne er lige dele ømme og udstrakte. Torsdags-Copenhell er over os.