Rammsteins Richard Z. Kruspes soloprojekt prøver igen efter mange års stilhed. Denne gang med en række gæstekunstnere på en omgang kedelige rocksange. Evig stilhed ville være at foretrække.
Einherjer skruer op for black’n’roll, og ned for vikingen – og spændingen.
Pumpehuset lovede dugfrisk hegn, da hele tre bands var med Aborted til "Hell Over Europe". Men virkeligheden var mindre storslået.
På forhånd ser Alcest og Opeth ud som en meget god kombi: to bands, der live skal forene det nye og anderledes med det gamle og velkendte; og så sluttede de såmænd begge med sange om udfrielsen.
Mens anmelderen undrede sig over et publikum, der sang højere med på numre fra 'Sounds Of A Playground Fading' end 'Colony', var der intet at sætte fingeren på ved aftenens show i Vega. In Flames ejer stedet – samt retten til ikke at favorisere fans af deres ældre materiale.
Folkmetallen er lagt på hylden til fordel for en tungere stil. Der klæder bandet, men behager måske ikke deres fanskare.
Meget - måske rigeligt - af en god ting med Tesseract, Animals as Leaders og Navene K i Pumpehuset.
Noget musik skal man høre på anlægget, andet skal man nok høre live.
Vi tager længere op i elfenbenstårnet og beskuer det akademiske metallandskab. Her følger fem fascinerende studier om den slags metal, man ikke har om på det naturvidenskabelige fakultet.
Anders Fridén forsøger at croone sig igennem In Flames nok svageste album, der mest af alt byder på fine melodier og meget lidt andet.
Gud, som vi kendte ham, er stadig død, og kommer ikke til at genopstå foreløbigt - men selvom 11. udspil fortsætter hvor 'Heritage' slap, så slutter den ikke der.
Første udspil fra Wovenwar er en befrielseskamp for fire af medlemmerne med fortid i As I Lay Dying. Det lykkes for dem at befri sig fra ex-bandets lyd, men debuten lykkes ikke med så meget andet.
Defilementory gør lige, hvad man håber på, nemlig alt andet end det forventede.
Allegaeons tredje udspil er en bouillonterning af detaljer og store armbevægelser, der både kan tages i ét eller nydes i en opløst variant.
Mere kvalitet, mindre kvantitet - og hvordan 50 minutter kan føles som rigtig lang tid.
Der var ikke det helt store fremmøde til Evras koncert på Copenhell, hvilket måske var til bandets bedste.
Heidra udfyldte ikke deres potentiale på Copenhell, hvor de leverede en lidt usikker optræden.
Dødslegenderne leverede en fantastisk koncert, men rammen var ikke den rigtige.
Aphyxion er ovre konfirmationsalderen og ved at finde deres plads på hylden.
Týr præsenterede en blanding af gamle kendinge og nyere materiale og leverede ret komplet billede af, hvad bandet står for.