Det var en tung pakke, der ramte Aarhus en lørdag aften. Obituary var hovednavnet og de skuffede ikke, men Exodus med Steve Souza i front var bare bedst.

Selvom italienerne havde medbragt masser af gode numre, formåede Lacuna Coil aldrig helt at spille en rigtig god koncert. Danske Forever Still viste til gengæld flot profil.

Umiddelbart lyder Katatonia, Agent Fresco og Vola som en anelse besynderlig line-up, men i praksis fungerede disse nordiske bands musik utroligt nok sammen. Spillerækkefølgen var dog langt mindre heldig, især for hovednavnet.

Bombastisk lyd, energisk lys- og sceneshow og et fantastisk publikum clashede med Pumpehusets akustik, der ikke viste sig fra sin bedste side.

I virkeligheden burde den komplet udsolgte koncert på Beta kun have haft én headliner; Rotting Christ leverede aftenens absolut bedste optræden, et perfekt satanisk ritual og en magtdemonstration, der særligt fik Inquisition til at falde helt igennem.

Volbeat var ikke skarpe i deres første koncert på efterårets turné, da de i et udsolgt Boxen i Herning ikke formåede at levere på vanligt høje niveau.

Goat vendte tilbage til København med en nærmest tranceskabende optræden, som sendte Den Grå Hal nær ekstase .

Mark Kozelek og Justin Broadrick var i fælles storform, da de mandag aften gav en små tre timer lang koncert for et lille publikum i store rammer. Det måtte gerne have været tungere, men ugen kunne næppe have startet bedre. 

På en usædvanligt varm septemberaften gav Nickelback koncert i Boxen i Herning. Det var langt bedre end frygtet og forventet.

Et af thrash metallens største bands gæstede mandag aften Pumpehuset, hvor de – i kølvandet på et lidt gennemsnitligt nyt album – skulle bevise, at de stadig fortjener netop det prædikat.

Tekniske problemer forkortede Redwood Hills show, men det forhindrede ikke bandet i at folde sig ud.

Rival Sons var kompetente som musikere, men det var den fænomenale vokalist, der reddede æren for bandet, der føltes som det gode rockband, der gør alting lige efter bogen, men alligevel har svært ved at skabe noget mindeværdigt

I’ll Be Damneds var den helt rigtige morgenvækning på Copenhells sidste dag, for det blev en fest, og bandet viste igen, at de er skabt til at spille live.

Atter ramte kadaveret fra Tyskland som et massivt og velspillende band, men vor anmelder mener, at der var et enkelt skår i oplevelsen, hvorfor den vante topkarakter til bandet må udeblive.

Dark Funeral gav publikum ved Pandæmonium en udmærket omgang svensk black metal, der manglede et lille drej på volumenknappen for at være blevet rigtig god.

Decapitated kørte for meget på rutinen på Hades. Forsangeren var bedre til at kommunikere til publikum med sine hænder end med stemmen, og det var en skam.

Med hjælp fra Bersærk og Anders Bøtter gav Helhorse en underholdende og medrivende koncert på Hades, hvor publikum i den grad deltog i festen.

Hollandske Epica kæmpede lidt med sig selv. Det betød, at det aldrig blev helt godt i bandets første besøg i Danmark, da de gav koncert på Copenhell.

Grusom strålede om kap med solen, da de svendborgensiske syrerockere svedte igennem på karrierens hidtil største scene.

Converge ætsede Pandæmonium med et aggressivt og effektivt syrebad med den fineste kaotiske hardcore.