‘Hydrograd’ er netop det skridt mod en mere poppet og kommerciel lyd, som Jim Root blev fyret fra Stone Sour for at opponere imod.

Kombinationen af Hexis og KlubRÅ var på papiret en rigtig god ide. Realiteten viste sig at en smule anderledes.

Anthrax leverede en af årets største energi-udladninger, mens Arena leverede en tilsvarende elendig lyd. Heldigvis vandt Anthrax, men det blev ikke den succeskoncert, band såvel som publikum fortjente.

Johnson og Yamada levede op til forventningerne og skabte en af de bedste musikalske oplevelser på tredjedagen af dette års Roskilde Festival.

Det tog sin tid, før det rigtig lykkedes Against Me! at sætte gang i det sløve fremmøde på Arena, men da det endelig lykkedes, var det en sand fornøjelse.

The Interbeing vækkede det søvnige Copenhell-publikum, selvom de selv virkede lidt trætte.

Architects indtager ufrivilligt pladsen som bandet, der spillede årets korteste koncert. Fem numre blev det til, inden englændernes koncert blev ødelagt af regnen.

Every Time I Die var langt fra det velkendte høje niveau. Den amerikanske kvintet var i voldsom grad stækket af forsanger Keith Buckleys fravær og generelle lyd-problemer.

SikThs første fuldlængde-udgivelse siden medlemmerne gik fra hinanden i 2008, er måske ikke lige så musikalsk banebrydende som tidligere udgivelser, men det er stadig en rigtig god plade.

Til trods for at The Interbeing har det med at låne af egne ideer, er kvintettens opfølger til 2011-debuten ‘Edge of the Obscure’ rig på gode numre og potentiale.

Med ‘Crooked Teeth’ sigter Jacoby Shaddix og resten af ensemblet ambitiøst mod de store arenaer og gør det med succes.

All That Remains kan overhovedet ikke finde ud af, hvad de vil. Det skifter mellem radiorock og tung metalcore i en sådan grad, at man bliver gal i hovedet af at lytte til det.

Underoaths genfødselskoncert var nostalgi-fest på godt og ondt.

Seks års forventninger indfries på fornem vis med franske Uneven Structures andet album.

Det er muligt, at Periphery aldrig har spillet en god opvarmningskoncert i Danmark, men som hovednavn leverer de amerikanske prog-metal-ekvilibrister varen stort set hver gang.

Femte udspil fra amerikanske He Is Legend burde give kvartetten det brede gennembrud, de efterhånden fortjener.

Hvis man vender ottetallet på langs og derved gør det til tegnet for uendelighed, giver det et indblik i, hvor kedelig Incubus’ seneste udgivelse, ’8’, til tider er.

While She Sleeps udgav fem gode numre op til udgivelsen af deres tredje studiealbum. Resten af pladen er nu ude, og den holder samme høje niveau.

Den 24. marts lavede Northlane en såkaldt ”Beyoncé”. Uden varsel eller forløbende singleudspil udgav den australske kvintet deres 4. studiealbum, 18 måneder efter udgivelsen af ’Node’. ’Mesmer’ er Northlanes bedste udgivelse til dato.

Royal Deceit er endnu et nu-metal-band, der har fundet vej frem fra undergrunden. Kvintettens anden ep er en opvisning i ungdommelig gåpåmod og lyst til at spille.