Afskys romantiske og analogt klingende musik mødte (retro-)futuristisk laserlys, da bandet fyldte den sidste nat på Copenhell 23 med hjerteskærende sange.
Stemningen indfandt sig som med en hypnotisk kraft, og Spectral Wound fik spillet en form for mørke ind i den ellers solrige eftermiddag
Blackbraid opførte med vildskab og patos en rasende, legendarisk fortælling på Pandæmonium, som vi sent vil glemme.
Der skal meget til at gøre anmelderen mundlam, men Lamentari formåede netop dette, da de fredag nat satte foden ned og overbeviste alle foran Gehenna om, at de er kommet for at blive. En magtdemonstration uden lige.
Haliphron sætter ingen overskrifter med deres keyladede black, men vinder på et tiltrængt, energisk pust tidligt på tredjedagen.
Møl svævede i golden hour-lyset på Pandæmonium, og de indtog scenen som rock’n’roll stars.
En god gud er en død gud, og en god sang er en grum sang. Vi fik vrede sange fra et veloplagt band, da Zeal & Ardor rakte ud i mørket til os.
Vivian Tylinska, også kendt som Victory Over the Sun, er med til at holde Portland weird, som byens uofficielle slagord lyder, og satan ske lov for det.
Cloak skruer op for black metallen og de lyriske budskaber på 'Black Flame Eternal' – deres mest personlige og ambitiøse plade til dato.
Demonaz' Immortal veksler mellem at lyde som en udvandet kopi af sig selv og et ret habilt Immortal-tributeband. Hvis Immortal engang lød som frostdæmoner, lyder de nu som lunken festivalfadbamseblack.
Agriculture spiller black metal i dur. De kan godt lide black metal, hvor legen tages alvorligt, men de arbejder for det gode liv.
Det virkede som om, Tears of Fire gav os det show, de troede vi gerne ville have, og imens stod vi og savnede meget mere af de fine persiske elementer i deres funeral doomede black metal.
Imperial Triumphant kom, så og sejrede... næsten da. De intellektuelle black metallere fandt aldrig rigtig deres ben på en scene, der virkede lidt for stor, og til en koncert, der virkede lidt for tam.
Med sjælfuld lyrik og fandenivoldske toner er ’Om hundrede år’ nok en triumf fra Ole Luks Afsky.
Ole Luks aktuelle Afsky-inkarnation lukkede selvsikkert ned for Terminal med en intensitet og attitude, der for en stund gjorde os stolte over at dele fædreland med bandet.
Lotan fra Ringsted spiller melodisk black metal, som vi kender det. Der opfindes ikke dybe tallerkener, men til gengæld lyder det ganske udmærket.
Et nyt svensk black metal-band har set dagens lys og har taget internettet med storm. Vi sætter spotlys på Black Birch, der påkalder sig bands som Afsky, Wiegedood og Gaerea.
Den 28. april gæster svenske Wormwood for første gang Danmark - og du kan vinde billetter!
Uada var udmærket, men ikke i nærheden af det niveau som Afsky lagde for dagen i Odense på en fantastisk langfredag.
Haela Hunt-Hendrix sætter et knudepunkt i sit oeuvre med en plade, der trækker tråde til resten af hendes særegne og vovemodige diskografi.