Et enkelt forkert valgt instrument er desværre nok til, at Devilutions anmelder bliver stærkt uvenner med irske Celtachor.
Østjyderne i Pretty Maids er ganske uretfærdigt blevet hånet en del, men det må ikke glemmes, at deres første skiver er af høj klasse. Derfor kaster Metaldiktatoren sig over debuten 'Red, Hot and Heavy'.
Koldbrann har fat i så mange rigtige ting, men alligevel fungerer det ikke som helhed.
Enmandsprojektet The Fall of Every Season er en smuk og velkomponeret oplevelse
Saxon formår desværre ikke at fejre et ellers imponerende jubilæum med deres 20. album.
Det finske monstershow beviser, at man sagtens kan få alt til at handle om udseendet og stadig skrive god rockmusik.
Ene mand, og alligevel med kyndig back-up, beviste forsanger Hawkins, at The Darkness er et liveband i verdensklasse.
Dawn of Winter er et fint og skræmmende eksempel på, at man bør forsøge sig med et par ep'er, før et fuldt album skal prøves.
I det store hele er Nordirlands 7 Days Dead et udmærket hard rock-band uden det helt store potentiale.
Navnet Heimdall giver ikke den store mening, men det italienske band har alligevel skabt en fornuftig omgang power metal.
Det bedste ved Axecuters udgivelse er ordspillet i deres navn, og at de kommer fra en udørk i Brasilien og dermed formentlig ikke vil turnere i nærheden af Danmark.
Norske Ragnarok lever på deres seneste udgivelse fuldt op til den tunge byrd der ligger i sådan et navn.
Fredag på Lions and Barrels i Parken løber anden omgang af Underdog Night af stablen. Skribent Molin giver et bud på 5 bands, man bør se.
Græske Acrimonious vender efter fire års pause tilbage med en ualmindeligt stærk anden skive.
Boil har begået et skræmmende godt, storslået, særegent og ikke mindst personligt album.
Franske Spektr blander et væld af genrer til et fantastisk godt sammenskruet instrumentalt album.
Power metallens ophavsmænd lader til at være løbet tør for gode sange og ideer, og 'Straight Out of Hell' er bortset fra enkelte lyspunkter en dårlig kopi af en stolt fortid.
Oslo Ess taber pusten imponerende og skamfuldt hurtigt, og groft sagt formår de at gå fra fantastiske til fesne på 2 minutter.
Rust n' Rages debut byder på en lidet overbevisende omgang glam-rock.
Secret Sphere har håndværket i orden, men ikke den store personlighed, og så ender det med at være gode, men ligegyldige takter.