Det var som et noget forandret band, at svenske Tribulation vendte tilbage til Metal Magic. Her viste de, at metallen også kan ligge i detaljen.
Absu stod for at lukke hovedscenen på Metal Magics sidste dag. Det gjorde de med en hæsblæsende velspillet og lettere komisk koncert, der aldrig kom helt op at ringe.
Red Warszawa lukkede traditionen tro Copenhell på den allermest tumpede, bøvede og underholdende måde med afslutningskoncerten på Hades. Men selv træfsikre hits og små overraskelser kan ikke dække over både bandets midtvejskrise og festivalens identitetskrise.
Med urokkelig selvtillid og foden på monitoren gav Slægt en triumf af en koncert tidligt fredag eftermiddag på Pandæmonium-scenen. Det var tiltrængt for både band, festival og publikum, der oven på en sløv torsdag fik metallen tilbage til festivalen i bedste stil.
Med uoriginal musik og et medrivende show fik Baest brudt Copenhells regnforbandelse tidligt lørdag eftermiddag, hvor de lokkede solen frem og lavede festivalens måske største wall of death.
Der blev knyttet næver og råbt protester og paroler, da Prophets of Rage indtog Helviti-scenen tidligt torsdag aften. Men revolutionen udeblev.
Roskildes sidstedag er også den tungeste og mest metalliske. Bliv vækket af Pig Destroyer og bliv blæst igennem af Full of Hell og Trap Them, inden Neurosis skruer ned for tempoet og Anthrax skruer op igen, før Oranssi Pazuzu udfordrer dig.
Foo Fighters er både øverste navn og rocknavn på Roskildes plakat, men du fredag kan du også blive rystet igennem af '68, tjekke jazzet eksperimentalmusik fra danske Svin og give dig hen til Cult of Lunas post-metal.
Torsdagsprogrammet på Roskilde byder blandt andet på black metal med en kvinde i front, eksperimental industrial, skallesmækkende punk og stoner-metal fra gode gale High on Fire.
Der findes næppe nogen mere oplagt måde at slutte tre dages metalfest af med end Slayer. Men inden det når så vidt, er der både fællessang til Europe, prog, black og en række spændende bands, som vi guider dig til.
Andendagen på Copenhell står i metalfornyelsens navn med Five Finger Death Punch, Alter Bridge og The Dillinger Escape Plans sidste koncert på dansk jord. Men festivalen har også fundet et par solide kultnavne frem.
Der er lagt op til lange shorts, når tre fjerdedele af Rage Against the Machine og et gendannet System of a Down tegner torsdagen på Copenhell. De fik endagsbilletterne udsolgt, men der er masser af andet at komme efter på festivalens førstedag.
Arjen Lucassen vender tilbage til science fiction-universet med sit nye, storstilede og højkonceptuelle dobbeltalbum 'The Source', der fortæller forhistorien til hele Ayreon-sagaen. Men selvom historien udbygges, er de narrative og musikalske gentagelser i længden forstemmende.
Den hollandske musiker og multiinstrumentalist Arjen Lucassen er aktuel med endnu et epos under projektnavnet Ayreon. Det monstrøse dobbeltalbum med titlen 'The Source' udkommer fredag og er det niende i rækken af konceptplader. Vi fik en snak med Arjen om den lange arbejdsproces, de forskellige samarbejdspartnere, teknologiens rolle – og landsmanden Rutger Hauer.
Aarhusianske Oxx lægger saxofonen til side for i stedet at fokusere på en støjende metallisk tyngde i et miks af sludge, hardcore og prog. Det er imponerende og potent, men også opmærksomhedskrævende og udmattende.
Festivalsæsonen nærmer sig, og et væld af gode (og mindre gode) rock- og metalbands spiller op på sommerens store udbud af festivaler. Vi har kigget ud over koncertlandskabet og hevet fat i de mest exceptionelle bookinger.
Danmarks nye metalhåb Orm inviterede til releasefest på Loppen med black metal og nordisk folkemusik. Det var mere end lovende og endte også som en succes, om end en mere moderat en af slagsen.
Faderen har forladt os. Chuck Berry sov sidste uge ind i sit hjem uden for St. Louis. Vi hylder og kigger tilbage på rockhistoriens absolutte foregangsmand, der som den første bragte rock ’n’ roll ud til den brede befolkning.
Med selvsikker hiphop-attitude og rødder i post-hardcoren bevæger Natjager sig frem i rocklandskabet. På deres debut-ep tager de med en altdominerende autotune-vokal fat dér, hvor det gør mest ondt, og undervejs genopliver og viderefører de numetallen. Det resulterer i den mest opsigtsvækkende danske rockdebut i lang tid.
Thrashen har aldrig været væk, men den har haft sine bølger. Lige netop nu oplever vi en af de bølger, og i anledning af at flere af de 1980'er-inspirerede navne er aktuelle på blandt andet Royal Metal Fest i næste måned, handler ugens top 5 om den fede retrothrash.