Julie Christmas skruede ned for dramaet og op for den musikalske dynamik i en af de senaftens-seancer, der var som skabt til Gehenna-scenens intime rammer.
Dirty Honey bragte absolut intet nyt til bordet og lever tydeligvis i et parallelunivers, hvor Los Angeles er et utvetydigt kvalitetsstempel i sig selv.
Gåte henførte os midlertidigt til anden tid og rum med sin episke folk, der både emmede af mørke og tyngde – en fantastisk booking inden for den mangelfuldt repræsenterede folkgenre!
Årets australske twist er Kim Dracula, der skamløst ignorerer alle genrefloskler, og i det rette mindset mestrer kunsten at underholde, alene for skamløsheden.
Sol, varme og hygge over Gehenna lørdag middag, da K-Town endnu engang gør sit indtag på årets plakat – og hvem bedre til opgaven end Gorilla Angreb?
Kongen fra Hvidovre holder fortsat klassikerne i live med mere show for pengene end vanligt – og et par lovende, nye numre at teste af på publikummet.
Planet Y var et fabelagtigt, 25 minutters frirum midt i K-Town-atmosfæren, og bandet skabte glæde og dans med energiske protestsange som skåret til Boneyard-scenens rammer.
Paraderne var høje, og Gloryhammer gjorde sit til at holde fjollekvoten højere – en loyal garant for at få skilt fårene fra bukkene.
På trods af mange års stilhed fik Commie Cowboys demonstreret, at de stadig har nerven intakt – og at guitarsoli ikke behøver være et no-go, bare fordi man spiller punk af den gamle skole.
Syracusæ sætter Colombia på metallens verdenskort med tre kvarters teknisk velsmurt progdød – og for en stund er vi alle latinoer!
Det er svært ikke at holde af A Mess’ indfølte riot grrrl-hymner, når de leveres råt i Boneyards støvede kulisser – men mere, tak!
Gensyn med Slipknot, fræs med Sodom, melodi med In Flames eller hvad med en tur i Gabestokken? Mulighederne er mange, når logistikken skal gå op på en tætpakket sidstedag på Copenhell 2025.
Kreator hylder horderne, Dream Theater samler progsterne, King Diamond vender hjem, og Billy Idol kommer med mere, mere og atter mere til alle rebellerne! Glædelig fredag!
Åbningsdagen er næsten ét stort gensyn med navne, der før har spillet på festivalen, og byder på årets svageste dag. Men mon ikke vi nok skal få serveret et par stærke koncerter fra de 19 bands, der er på onsdagens program.
Tyske Obsidian Scapes lægger en klar, ubarmhjertig linie fra første hug – lange sejtrækkere til os, der foretrækker vores doom dybt ude i skumringen.
‘Braiding the Stories’ er givetvis ikke noget let lyt – men giver du den lov til det, så skal den nok gøre sit til at trække dig ind i sit dunkle drømmemorads.
Paradox-scenen skuffer sjældent – og heller ikke i dag, da Angles fremfører deres free jazz-opera ‘The Death of Kalypso’ i hele dens dunkelt orkestrale bravour.
Haunted Plasma er et interessant, ukendt kort at vælge til at lukke Main Stage for 2025 – men Oranssi Pazuzu åbnede den tre dage før, så så er cirklen vel sluttet!
Med blot 2024s ‘Fire Blades from the Tomb’ på CV'et ved vi, hvad italienske Ponte del Diavolo har med til os i dag – nemlig varierende doom af den inciterende skole!
Gira og Hahn lød forudsigeligt meget som det Swans, vi i forvejen kender dem for – blot mere skrabet og ind til benet.