Ovenpå tre timers Axl & Co. var Kellermensch et eminent valg til, som krølle på halen, at minde os om, at rockmusikken stadig lever videre med stærkt, dansk blod i 2023.

Gehenna var den ideelle setting for IOTUNN, der skruede fuldt op for lysshowet i skoven og berigede os med det meste af 'Access All Worlds' – og en forsmag på den nye single, 'Mistland'.

Billy F Gibbons er ånden i ZZ Top, og det lod sig slet skjule i denne times sonderinger af den rustne white-man-blues, han selv lagde grunden til for et halvt århundrede tilbage.

Ovenpå en tung periode med regn var SKYND lige hvad vi havde brug for, som en portal til et kriminalunivers fyldt med lig og androgyn forførelse.

Haliphron sætter ingen overskrifter med deres keyladede black, men vinder på et tiltrængt, energisk pust tidligt på tredjedagen.

Er folketække = populisme? Ikke i Clutch-land, hvor de simple rockdyder glider lige ned, som den øl vi fylder os med uden at fortabe sig i sovsede klicheer.

Heriot indviede skovscenen med hidsig hardcore og brutale breakdowns til formiddagskaffen – en ualmindeligt stærk en af slagsen.

Hvis du tror Crüe vil give dig den gode føler på, så har du enten levet under en sten eller truffet det valg at få et billigt grin over afdankede rockstjerner, der spiller fallit.

Iggy Pop kørte stilen med beskidt attitude og rå nerve på en festival, der skortede på samme, og vandt hjerter på Stooges-klassikere og smagen af evig ungdom.

Lørdag byder på de store navne. Både i udenlandsk forstand og hjemmedyrkede. Dyk ned i lørdagen, og få et brag af en afslutning.

Fredag byder på en ni-, otte- eller syvhovedet hydra. Hvem ved, nutildags? Slipknot og meget andet kigger forbi.

Rusten er ved at være banket af og musklerne er lige dele ømme og udstrakte. Torsdags-Copenhell er over os.

Kok Christian Hoffmann har netop slået dørene op til sin nye restaurant KILDEN i Tivoli, hvor han er partner, køkkenchef og smørrebrødsgeneral.

”Every loser needs a bit of joy” lyder det selvironisk fra Iggy Pop på hans 19. studiealbum – fornøjelsen er helt på vores side.

Cloak skruer op for black metallen og de lyriske budskaber på 'Black Flame Eternal' – deres mest personlige og ambitiøse plade til dato.

Space var, hvad vi havde i vente, da Kaanan spillede Stengade op før Jesu himmelfart med den nye 'Downpour'-skive på dagsordenen og besøg af vor egen rumdoktor.

Messa lever op til favorit-værdigheden med en kemi og stemmepragt, der mere end illustrerer, at de er klar til næste trin på karrierestigen.

Tyngde var fredagens fællesnævner. SVINs jazzede flair tilføjede ekstra bredde til helheden, mens Messa og Shy, Low skød skarpest gennem Colossals genre-filter.

Ikke engang en hæst besoffen Keenan kunne skygge for kollegaerne i Corrosion of Conformity, der holdt 90er-outputtet i live med ekstra dobbeltpedal for pengene.

Tredje gang var lykkens gang – selvom det nu snarere er dommedagens gang, der dominerer på de franske zeuhl-pionerers genredefinerende opus fra 1973.