Det skulle være så sundt at søge lidt udenfor sin comfort zone i ny og næ, siges det. Man skulle da også næsten tro, at det var parolen for dette sideprojekt, der musikalsk lander i krydszonen mellem primale power-riffs og det trygge bagland, vi kender dem fra.
Vi vidste alle godt, at netop i aften på Ungdomshuset, hvor Solbrud trådte deres første skridt, var noget helt særligt, og det blev det da også. Uden unødig sentimentalitet brød Ole med i bandet med masser af gnistrende tilbageblik til deres tidlige år.
Russian Circles var tilsyneladende det rette kort til at lukke A Colossal Weekend 2022 – men er det for tidligt, efter trioens knap 20 år på bagen, at efterspørge noget mere variation?
Endelig var det blevet tid til at høre Oranssi Pazuzu turnere med 'Mestarin Kynsi' på dansk grund. A Colossal Weekend satte rammerne, Lille Vega var pakket og finnerne leverede varen og mere til.
Aarhus får besøg af Necrobutcher & co., mens Whitesnake og Europe minder os om de svundne 80ere i hovedstaden senere på ugen – og endelig tæller vi ned til Ole Luks afsked med Solbrud på Ungdomshuset, hvis da ikke der er en hånd mere, der skal brækkes inden.
I Koncerthuset viste Einstürzende Neubauten, de stadig er aktuelle, holder fast i deres rødder og at inspirationen flyder frit uden forfald til det velkendte.
Den tidligere trommeslager i Pink Floyd slog et smut forbi de ambitiøse rammer ved Det Kongelige Teater med syre-klassikere, og alle vidste, et særligt nummer var i vente.
Roskilde Festival offentliggør årets spilleplan samt endnu flere spændende navne til årets festival, og vanen tro graver vi ned i dem, der er værd at lytte til.
Den skraldede dødsrock-æstetik er fintunet en kende uden at give køb på speed-faktoren på Philly-bøllernes anden skæring, der fortsætter ufortrødent hvor debuten slap.
En dag i de udsvævende eksperimenters navn, hvor Kælan Mikla endte som stærkeste kort i den ydre periferi af Devilutions profil, mens Hangman's Chair og Dödsrit undtagelsesvis mindede os om vores vante profil.
Tro mod Roadburn-traditionen bød 2022 på et væld af samarbejder, hvor især ét tiltrak opmærksomhed – mødet mellem synthwave-ikonet Pertubators James Kent og post metal-legenderne Cult of Lunas Johannes Persson.
Førstedagen på årets festival var the Roadburn-feeling i en nøddeskal – på tværs af ørkevandringer og sublime højdepunkter en spændende opvisning i tidens musikalske eksperimenter uden genremæssige begrænsninger.
I den mere primitive ende af black-spektret var belgiske Alkerdeel hevet ind to uger inden Roadburn som sidste krølle på Terminalen for i år.
Et spørgsmål, man hurtigt kunne stille sig selv til Hangman's Chair melankolske doom-affære, hvis man ikke allerede vidste, hvad man gik ind til.
Er du til obskur black metal i alle afskygninger, så har Roadburn tænkt på dig! Lamp of Murmuurs første koncerter i Europa var et trækplaster udover det sædvanlige.
Belgiske Wiegedood fremførte 'There's Always Blood at the End of the Road' – en hæsblæsende black metallisk tour de force på festivalens andendag.
'Mortal Coil' er det tredje album fra det unge, svenske crust-black foretagende Dödsrit, og netop den plade blev fremragende eksekveret under meget trange forhold sent lørdag aften.
Sólstafir-fans fik på Roadburn en enestående chance for at høre 'Svartir Sandar' fremført i sin helhed, sandsynligvis eneste gang nogensinde.
Tre albums inde i karrieren har italienske Messa på sidste måneds 'Close' fundet sin egen tone, som her skulle stå sin prøve på Roadburns hovedscene torsdag eftermiddag.
Næste sommer er de tilbage. De udenlandske bands. Dem vi har ventet så længe på. Copenhell kommer med en god servering oversøisk og hjemlig tråd, hvor Mastodont og Dizzy Mizz Lizzy står som de helt store.