Lambrini Girls støjer sig charmerende flabet ind på punkscenen med en debut spækket med humor, holdninger og riot grrl-attitude for alle pengene!
Demon Bitch har et håbløst bandnavn. Men deres musik er alt andet end håbløs: Dyrker man 80'ernes amerikanske power metal med en progressiv kant, er 'Master of the Games' noget af det bedste, der længe er sket.
Lev livet, vær i nuet, lyt til ’Ascension’ og få en lytteoplevelse, du sandsynligvis ikke har fået før.
IOTUNN indbød til en stærk åbningsaften med højt til loftet, hvor ‘Kinship’-skiven blev fejret med de progressive åndsfæller fra An Abstract Illusion og Heksproces.
'The Third Temple' er usædvanligt gennemført og catchy black metal, der emmer af begravede templer og nærorientalsk mystik.
Kanonenfieber underholdt et propfyldt Pumpehuset med deres store show og fokus på den seneste plade 'Die Urkatastrophe'. Tryk på fra start til slut.
Steel Inferno trykker atter sømmet i bund på allermest medrivende vis.
Veilburner sender os ud i en hvirvelvind af absurde ekstremer og skyr fortsat ingen midler for at udfordre sine lyttere.
Poppy rammer med få undtagelser pletskud med sin sjette fuldlængdeudgivelse på kun syv år.
Opeth lader historiefortællingen være bærende på denne fjortende bedrift. En ambitiøs sværvægter, der åbner nye – og gamle – døre for svenskerne.
Terrorpys næstfødte er et billede af et band i massiv udvikling. Og et af de bedste danske albums om død og ødelæggelse, året byder på.
Loppen dannede rammen om en koncert med tre gode bands for 150 kroner. Man kan næppe bruge pengene mere fornuftigt, selv om enkelte detaljer trak en anelse ned.
Der var store forventninger til gensynet med Mike Portnoy tilbage bag trommerne hos Dream Theater – og de blev næsten opfyldt.
Devin Townsend slipper endnu en gang ganske godt fra at rode rundt med alle stilarter på sit seneste album.
Couch Slut udfordrede vores følelser, grænser og kvalmegrænse med en kort, knivskarp, unik og voldsom optræden en stille onsdag i provinsen.
Alkymist graver sig dybere ned i skidtet på ‘UnnDerr’, fortsat tungt og modbydeligt dragende som det Alkymist, vi kender.
Thy Catafalque tager os med ud på en betagende tidsrejse på ‘XII’, der både omfavner egne rødder og ser fremad mod lysere horisonter.
D-A-D demonstrerede, at de også kan køre den hjem på stadionrock-manér med flashy visuals, gimmicks og stærke trumfer oppe i ærmet – såsom Peter Jensen bag trommerne!
Som et frisk kvalitativt pust og med et sensitivt mørke gav Blazing Eternity en af årets bedste koncerter på Odense Metalfest 2024.
Paul W. S. Anderson har kun lavet én god film, mens Oranssi Pazuzu har lavet adskillige fremragende plader. Alligevel fører sidstnævnte tankerne hen på førstnævnte. Og på fortabelsen i kosmos.