A Pale Horse Named Death lægger ikke skjul på inspirationskilderne, men evner ikke at leve op til hverken deres eller eget niveau på bandets første udgivelse i seks år.
Monoton vokal og generiske tekster holder ‘Crown of Phantom’ tilbage, og det er ærgerligt, da det nye mandskab overraskende formår at hive Chimairas instrumentale del op i samme højder som i fordums storhed.
Enkelte gange kan det, der på det nærmeste mases ned i halsen på en fra redaktørens side, vise sig at være så langt mere end en tvangskødbolle før den ønskede dessert. Det gør sig i hvert fald gældende med hensyn til T&N’s debutalbum, som godt nok var hørt, men lagt på hylden, inden redaktørens milde, men bestemte øjne signalerede, at bemeldte medium skulle graves frem igen.
Danmarksaktuelle Kamelot leverer endnu en gang et helstøbt og symfonisk værk. Men det når nu ikke på højde med tidligere store bedrifter.
En opsamling med Angra rejser det evige spørgsmål om, hvad man skal med den slags. Den giver dog intet svar.
Kill Devil Hill lyder bekendt, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, men bandet har smedet en fornuftig skive sammen i grænselandet mellem rock, metal og grunge.
Selvom bandet når alt for vidt omkring, så har Freedom Calls vellykkede indslag høj høj klasse.