Misery Index har stadigt rigeligt med brutalitet, politiske paroler og lyttevenlige ørehængere i sig på deres første plade i fem år.
Thrash, død, doom, power og folk var alt sammen en del af Viborg Metal Festivals åbningsdag, hvor den danske metal var i højsædet.
Skyhøje forventninger forhindrede ikke Primordial i at fremmane det katartiske musikalske klimaks, de stod på jysk jord for at udføre lørdag aften i Viborg.
Saturnus spillede med musklerne og overbeviste de åbne sind til blytung midnatsmesse fredag i Viborg.
Copenhell fuldender plakaten for 2019 med rockhistoriske sværvægtere og metalliske lækkerier, og der bliver plads til både gensynets glæde og nye bekendtskaber.
De første par festivaler i år er allerede løbet af stablen i Jylland, og denne weekend var det Viborg Metal Festivals tur til for alvor at spærre de kritiske Devilution-øjne op. Vi tager temperaturen på festivalmiljøet på Tysklands Odde.
Prime Collective bød på fem timers showcase med en bred vifte af selskabets orkestre under velgørenhedsfanen ’Prime Is Giving’.
På bandets genkomstplade farer Aenimus for ofte vild i egne gode ideer og virker som et band, der mister pusten over eget tempo og skal over i hjørnet og hvile.
Devilution besøgte for første gang det århusianske spillested Ungdomskulturhuset, hvor en trio af genreblandende hardcore-ekvilibrister bød op til dans.
Morild albumdebuterer med et enormt ambitiøst projekt, der desværre savner variation og et par ekstra ideer hist og her for at være rigtig godt.
Et akustisk Metallica rammer både plet og langt forbi i velgørenhedens tjeneste på ’Helping Hands…’, hvis billede af bandet som mennesker er vigtigere end dens musikalske fodaftryk.
Tolv år efter den seneste fuldlængde er svenske Carnal Forge tilbage med et par nye medlemmer, ny inspiration, groove, fart og noget at bevise.
Mastodon havde en dag på kontoret, Kvelertak leverede et beskidt og gennemført sæt med ny mand bag mikrofonen, og Mutoid Man formåede at hygge for publikum på en lang og talentmættet koncertaften i Aarhus.
Selvom det er småt med metal i dagens bandpakke fra Roskilde Festival, er der stadig guf for det åbentsindede metalhoved. Bring Me the Horizon bliver hovednavn, og kogerne i Cypress Hill lukker Arena.
A Pale Horse Named Death lægger ikke skjul på inspirationskilderne, men evner ikke at leve op til hverken deres eller eget niveau på bandets første udgivelse i seks år.
Arch Enemy leverer en langgaber, som bandet havde været bedre tjent med at lade ligge til de mere løsslupne aftener i øvelokalet.
En velkæmmet og veloplagt Dave Wyndorf leverede stoner-festen på Voxhall trods bidende kulde, mudder i lyden og et mandagstræt publikum.
Myles Kennedy er lige så letfordøjelig solo, som når han indspiller med Alter Bridge, og den smertende personlige debutplade kommer mest til at fremstå som halvment klynk og teatertorden.
Soilworks sangskriverduo har idéer med fra The Night Flight Orchestra, og de fungerer overraskende godt i samspillet med Bastian Thusgaards jyske dødstønder. Soilworks 11. plade er tung og metallisk og samtidigt lettilgængeligt rockende og harmonisk.
Det er ikke bare smag og behag, når vi skriver om metal: Det er saglig kritik og seriøs formidling. Hvis debatten bliver reduceret til fornærmelser er det en skam – for metal.





