Emptiness har med deres sjette fuldlængde album skabt et værk, der med sin nysgerrige tilgang til alt og intet udforsker et musikalsk og stemningsfuldt univers, metalverdenen sjældent har set.

The Dead Daisies cementerer med bandets femte album, ’Holy Ground’, at betegnelsen "supergroup" i mere end én forstand er retvisende.

Manden med Weekendvesten står overfor igen at skulle se en af sine største fjender i øjnene, da sidstfødte griber ud efter en bold. Heldigvis udligner Blazon Rite det ulige opgør i kampens døende sekunder.

Wardrunas rolle som kompetente formidlere af norrøn digtekunst har for længst placeret dem på det musikalske verdenskort, og de har lagt musik til blandt andet tv-serien Vikings og det seneste skud på stammen i Assassin’s Creed-spilserien. Men har de stadig noget på hjerte?

Glem alt om charterferier og Dan Brown. Malta laver black metal, så blodet drypper.

Ordinance indkapsler essensen af black og er samtidig så meget mere end blot black metal på deres intense og storladne andet album. Resultatet er et af årets bedste album i genren.

Eternal Champions anden udgivelse er et studie i det perfekte match mellem albumcover og musik, så derfor elsker vi begge dele.

Bersærk kunne være fortsat ud ad den slagne vej og lavet festivalrock til øltelt-segmentet i mange år frem. I stedet har de drejet af i alle tænkelige retninger. Og det er eminent.

Colorado-black metallerne Wayfarers nye album er en hyldest til det amerikanske vesten og en elegi over samme. Storladen, vred og episk black metal til din undergangsromantik.

Livet er ledt, men det er Lifvsledas debutalbum ikke. Det placerer sig derimod højt på listen over årets bedste black metal-udgivelser.

Sunken prøver kræfter med det danske sprog og ender på toppen.

Københavnerkvintetten Eyes giver ingen fucks for regler og vaner. Ny plade med en ny lyd fra fem gamle kendinge.

Amerikansk power metal, der tæver goter og vandaler og ikke tager gidsler.

Rumænske Persekutor albumdebuterer med noget nær et mesterværk, der blander 80'er-black, klassisk heavy metal, bisserøvsattituder og en kompromisløs kampgejst.

Canadiske Vile Creatures foreløbige karriereklimaks omslutter lytteren og leverer en totaloplevelse af progressiv doom.

Xibalba gør deres for at leve op til Mexicos renommé for dødekult og lemfældig brutalitet. Det er dødsmetal spillet som hardcore og hardcore spillet som dødsmetal, og hvis det ellers kan få røven med sig, tager det dig ud, makker.

Debutpladen fra washingtonsludgeprojektet Adzes er intet mindre end en mavepuster. Både musikalsk og lyrisk.

Gabestok følger fuldlængdedebuten op med en sær og rodet ep, som oser af humor, overskud og lumre, kælderrådne skævheder.

En tungere og mere grå råhed hersker over den svære toer fra Afsky.

Det er nærmest kriminelt, så nemt det er at fordybe sig i Ulcerates sjette album, for den tekniske dødsmetal er for det new zealandske bands standard usædvanligt fængende fra første lys.